Gevinsten ved efteruddannelse af den ældre del af arbejdsstyrken

Baggrund

Deltagelse i efteruddannelse blandt personer i arbejde styrtdykker fra omkring 60-års alderen i Danmark. Det skyldes formentligt, at når man er over 60 år, nærmer man sig det tidspunkt, hvor man forlader arbejdsmarkedet. Derfor vurderes afkastet af efteruddannelse til at blive relativt lavt - sådan er den førende økonomiske tankegang - men der er god grund til at udfordre den opfattelse.

Deltagelse i efteruddannelse kan være særligt relevant for den ældre del af arbejdsstyrken. En efteruddannelse kan justere ældre medarbejderes kompetencer, så de passer til et dynamisk arbejdsmarked i konstant bevægelse, hvor krav til kompetencer hele tiden ændrer sig. Det er rigtigt, at tiden indtil man forlader arbejdsmarkedet betyder noget for gevinsten ved efteruddannelse, men selv en beskeden effekt af efteruddannelse på beskæftigelsesgraden og/eller tilbagetrækningsalderen vil meget hurtigt være investeringen værd.

Formål

At undersøge effekten af efteruddannelse af seniorer for fastholdelse og beskæftigelse.

Metoder

For at kunne vurdere effekten af efteruddannelse er det nødvendigt at tage højde for den selektion, der sker i forbindelse med tilmelding til efteruddannelse. I den forbindelse anvendes ændringer i aldrene for adgang til efterløn og folkepension, der kom i forbindelse med tilbagetrækningsreformen fra april 2011. Reformen påvirkede arbejdstagere i 50'erne forskelligt: Medlemmer af efterlønsordningen blev mere berørt end ikke-medlemmer, og reformen blev gradvist implementeret over flere år. Som følge heraf blev nogle medarbejdere konfronteret med en udskydelse af efterlønsalderen på for eksempel fire år, mens andre kun oplevede en udskydelse på et halvt år. Disse ændringer i den mulige pensionsalder påvirker incitamentet til at deltage i efteruddannelse. Det gør det muligt at anvende reformen til at beregne effekten af øget efteruddannelse blandt ældre på beskæftigelse, indkomst, pension og muligvis sundhed.