Hvilke logikker præger statens styring af velfærdsområderne?
Undersøgelsens deltagere:
- Rasmus Skytte
- Lars Bo Pedersen
- Peter Bjerre Mortensen
- Anders Leth Nielsen
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Den offentlige sektor står over for betydelige udfordringer med at levere service, der også i fremtiden lever op til borgernes forventninger. Samtidig er ressourcerne – ikke mindst de menneskelige – begrænsede. Det skaber et behov for styring, som understøtter effektiv ressourceanvendelse og kvalitet i opgaveløsningen.
I den offentlige debat peges der imidlertid jævnligt på, at forskellige styringsinstrumenter bygger på forskellige og til tider modstridende hensyn. Det gælder ikke mindst i den statslige styring af velfærdsområderne, som sætter rammerne for kommuner, institutioner og medarbejdere. Når styringsinstrumenter trækker i forskellige retninger, kan det gøre det vanskeligere at realisere ambitionerne om både effektivitet og kvalitet.
VIVE undersøger i samarbejde med Aarhus Universitet, hvilke styringslogikker der er i spil i den statslige styring af velfærdsområderne, og hvordan samspillet mellem styringsinstrumenter, der hviler på forskellige logikker og retter sig mod forskellige niveauer, kan skabe spændinger.
Formål og metoder
Projektet har to formål. For det første udvikles en analytisk model til at undersøge den statslige styring af velfærdsområderne med afsæt i eksisterende forskningslitteratur. Modellen skal gøre det lettere at skelne mellem forskellige typer af styring og belyse potentielle spændinger mellem styringsinstrumenter, der bygger på forskellige logikker eller retter sig mod forskellige niveauer i den offentlige sektor, eksempelvis kommuner, institutioner og medarbejdere. For det andet undersøges det, hvordan offentlig styring opleves af medarbejdere i praksis. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser blandt offentligt ansatte tages temperaturen på styringen, og kilder til oplevede styringsmæssige udfordringer belyses.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Trækningsret via Økonomi- og Indenrigsministeriet