Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. AUG 2025 - 31. MAR 2026
  • Ledelse og implementering
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Ældre

Hvordan kan velfærdsteknologi udbredes på tværs af kommuner?

Undersøgelsens deltagere:

  • Stinne Aaløkke Ballegaard
  • Lasse Qvistgaard Andersen
  • Bente Bjørnholt
  • Ledelse og implementering
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Ældre
Mathilde Bech
VIVE følger samarbejde blandt kommunerne om skærmbesøg, digital træning samt datadrevet rute- og vagtplanlægning.
  • Stinne Aaløkke Ballegaard

    Chefanalytiker, mag.art. i etnografi, ph.d.

    41 39 35 23
    stba@vive.dk

Velfærdsteknologi ses som én af vejene til at sikre en god ældrepleje i fremtiden. VIVE undersøger, hvordan teknologier og erfaringer kan udbredes på tværs af kommuner.

Der kommer flere ældre, og samtidig er det vanskeligt for kommunerne at rekruttere medarbejdere til ældreplejen. For at bevare kvaliteten har kommunerne længe arbejdet med afprøvning og implementering af velfærdsteknologi og digitale løsninger.

Imidlertid er udbredelse af teknologierne ikke gået så hurtigt som forventet. Kommunernes Landsforening (KL) har derfor taget initiativ til støtte af tværkommunale samarbejder om vidensdeling og udbredelse af velfærdsteknologi og digitale løsninger. VIVE følger kommunernes samarbejde, som har fokus på skærmbesøg, digital træning samt datadrevet rute- og vagtplanlægning.

Formålet med projektet er at give viden om, hvordan teknologier og erfaringer kan udbredes på tværs af kommuner. Hensigten er, at denne viden kan bidrage til den videre udbredelse af teknologierne til andre kommuner og af nye teknologier og digitale redskaber i fremtiden.

Metoder

Projektet vil bygge på en national survey, der skal kortlægge udbredelse af velfærdsteknologi og undersøge erfaringer med implementering, forankring og tværkommunalt samarbejde. Surveyen udsendes både til kommuner, som deltager i skaleringsprojektet med KL, samt kommuner, som ikke deltager. Surveyen danner dermed også baseline for initiativet og muliggør en fremtidig opfølgende survey med fokus på, hvilke forhold der særligt understøtter eller udfordrer implementering af velfærdsteknologi på tværs af kommuner.

Desuden gennemføres en kvalitativ dataindsamling, der fokuserer særligt på erfaringer med udbredelse af skærmbesøg og datadrevet ruteplanlægning. Fokus vil være at afdække erfaringer med tværkommunalt samarbejde, herunder tidligere erfaringer sammenholdt med vurdering af og ønsker til skaleringsinitiativets virkemidler.

Projektet er finansieret gennem VIVEs midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og løber fra 2025 til 2026. Der søges desuden om yderligere funding til opfølgning på projektet.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Stinne Aaløkke Ballegaard
  • Projektmedarbejdere

    Lasse Qvistgaard AndersenBente Bjørnholt

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Projektet er finansieret gennem VIVEs midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev