Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JUN 2024 - 31. MAJ 2025
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Ældre
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring, Ældre

Hvordan styres kommuner, når de sættes fri?

Undersøgelsens deltagere:

  • Ulf Hjelmar
  • Lars Bo Pedersen
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Ældre
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring, Ældre
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Der er blandt andet blevet indgået velfærdsaftaler om dagtilbudsområdet.
  • Ulf Hjelmar

    Professor MSO, Ph.d.

    31 55 04 20
    ulhj@vive.dk

VIVE undersøger, hvordan styring og ledelse potentielt kan ændres i danske kommuner på baggrund af de seneste års forsøg med mere lokal frihed.

De seneste 10 år har der været fokus på lokal frisættelse gennem forsøg med afbureaukratisering, mere tillid, mindre dokumentation og færre mål/retningslinjer.

Der er bl.a. blevet lanceret en tillidsreform (2012-2015), to runder af frikommuneforsøg (2012-2020), og der er indgået aftaler om velfærdsaftaler med syv kommuner på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet (2021-2024).

Senest har den nuværende regering i regeringsgrundlaget fremsat, at den vil ”gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor.”

De forskellige reformudspil peger ikke entydigt i samme retning. Derfor er det vigtigt, at vi får en mere præcis forståelse af, hvad lokal frisættelse egentlig indebærer set fra et styrings- og ledelsesperspektiv, og hvilke konkrete erfaringer der findes på området.

Projektet fokuserer på følgende undersøgelsesspørgsmål:

  • Hvilke forståelser af lokal frisættelse kan findes i danske evalueringer af de seneste års forsøg på området?
  • Hvordan kan forståelser af lokal frisættelse operationaliseres, så de kan bruges til at måle frisættelsesaktiviteter på tværs af den offentlige sektor?
  • Hvilke konkrete erfaringer har man gjort sig i forsøg med lokal frisættelse på nogle af de store velfærdsområder i forhold til ændret styring og ledelse?

Metoder

Projektet vil blive baseret på tre typer af analyser og data:

Review af litteratur

Fokus i dette review vil være på artikler og rapporter, der dokumenterer erfaringerne med forsøg og reformer, der søger at mindske detailstyring oppefra og skabe rum for øget tillid, faglighed og lokal ledelse.

Survey

Der gennemføres en mindre survey blandt lokale ledere med aktuelle erfaringer med frisættelse på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet. På baggrund af det forudgående litteraturreview opstilles temaer og specifikke spørgsmål for dermed at kunne afdække, hvordan man styrings- og ledelsesmæssigt har arbejdet med lokal frisættelse.

Interviews

Der gennemføres kvalitative interviews med følgende grupper:

  • Borgmestre/udvalgsformænd
  • Lokale ledere på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet
  • Faglige eksperter på området.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Ulf Hjelmar
  • Projektmedarbejdere

    Lars Bo Pedersen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev