Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. MAJ 2026 - 31. MAR 2027
  • Sundhed
  • Sundhed

Hvordan virker servicelovens §117a til borgere med hastigt fremadskridende sygdom?

Undersøgelsens deltagere:

  • Rikke Aarhus
  • Lea Graff
  • Rosalina Hagbarth Johnson
  • Christoffer Scavenius
  • Sundhed
  • Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Rikke Aarhus

    Chefanalytiker, Ph.d.

    40 43 41 84
    rika@vive.dk

Borgere med hastigt fremadskridende sygdomme skal have hurtig og fleksibel hjælp, og derfor blev servicelovens §117 a indført. VIVE skal undersøge, hvordan bestemmelsen er implementeret i praksis, og hvordan borgere oplever at få hjælp efter den.

Baggrund

Servicelovens § 117 a trådte i kraft den 1. juni 2023 med det formål at give borgere med hastigt fremadskridende sygdomme – for eksempel ALS – adgang til hurtig og fleksibel hjælp og støtte. 
Baggrunden for bestemmelsen var, at disse borgere i nogle tilfælde har oplevet lange og ufleksible sagsbehandlingsforløb, selvom deres behov for hjælp og støtte kan ændre sig hurtigt over kort tid.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen skal tilbyde hjælp og støtte efter borgerens ønske uden forudgående almindelig visitation, når en borger i målgruppen anmoder om det. Hjælpen kan som udgangspunkt tildeles én gang pr. sygdomsforløb og kan efter borgerens ønske og indenfor en fast økonomisk ramme bestå af en kombination af ydelser efter servicelovens § 83, § 97, § 112 og § 116. Erfaringerne med anvendelsen er fortsat begrænsede. 

Formål

VIVE skal på vegne af Social- og Boligstyrelsen undersøge, hvordan servicelovens §117 a anvendes og virker i praksis, og hvilke forhold der har betydning for, om intentionen om hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte realiseres.

Metoder

Undersøgelsen foretages i to sammenhængende spor:

  1. Et borgerspor bestående af kvalitative interviews dels med borgere med hastigt fremadskridende sygdomme og dels med relevante interesseorganisationer for at belyse praksiserfaringer og oplevelser med brug af bestemmelsen.

  2. Et kommunespor med kortlæggende telefonsurvey og kvalitative interviews med kommuner og centrale aktører for at belyse bestemmelsens anvendelse og barrierer herfor. 

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Rikke Aarhus
  • Projektmedarbejdere

    Lea GraffRosalina Hagbarth JohnsonChristoffer Scavenius

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Social- og Boligstyrelsen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev