’Ingen skal dø alene’ – Om vågernes omsorg for borgere i livets sidste tid

Baggrund

I de senere år har døden været et emne, der har været en stigende interesse for i Danmark. Idealet om ’en værdig død’ fylder mere, både i politiske debatter og i medierne, og den palliative omsorg for døende har gennemgået en markant udvikling og en stigende institutionalisering. Til trods for dette peger nyere undersøgelser på, at den almene befolkning alligevel i overvejende grad mener, at døden kan være svær at tale om og forholde sig til.

I dette spændingsfelt mellem på den ene side en professionaliseret naturliggørelse af omsorg for og omgang med døden og på den anden side en grundlæggende ambivalens for og til tider berøringsangst med døden blandt den brede befolkning befinder de danske vågere sig. Her inviterer de – ganske frivilligt – døden ind som en naturlig del af deres hverdag for at yde nærværende omsorg for en fremmed i dennes sidste tid.

Formål

I denne undersøgelse belyser VIVE de frivillige vågeres særlige omsorgspraksis i livets sidste faser. Vi ønsker at besvare følgende spørgsmål:

• Hvad får mennesker til at sidde ved fremmede menneskers dødsseng i en samtid, hvor nærvær med døden fylder meget lidt?
• Hvordan yder frivillige vågere omsorg for mennesker i den allersidste tid?

Undersøgelsen bidrager med viden om uformel omsorg i livets sidste tid og om frivilliges håndtering af at være til stede i et følsomt og intimt rum. Den henvender sig til professionelle og uformelle omsorgsgivere, politikere og planlæggere, som er interesserede i vågetjenesternes arbejde specifikt eller omsorg i livets afslutning generelt.

Metoder

Undersøgelsen baseres på dybdegående etnografisk feltarbejde i en lokal vågegruppe under Ældre Sagen, hvor Lone Grøn, professor i VIVE, i en længere periode selv var aktiv frivillig. Data består således af feltnoter fra deltagerobservationer samt individuelle interviews med vågere fra denne vågegruppe. Dette suppleres af fokusgruppeinterviews fra andre lokale vågegrupper rundt om i landet under både Røde Kors og Ældre Sagen.

Rapporten er blevet til på baggrund af og formidler resultaterne fra forskningsprojektet ”Nobody should die alone." Death Doulas and Ethics of Dying in Contemporary Denmark, der undersøger ensomhed, død og moralske fællesskaber i vågetjenesterne i Danmark.

Projektet indgår i et kollektivt og komparativt forskningsprojekt, der var ledet af lektor Maria Louw, Aarhus Universitet, med titlen Ethics after Individualism. Phenomenological Explorations of Moral Community.