Private sundhedsforsikringers rolle i det danske sundhedsvæsen

Siden begyndelsen af 00’erne er antallet af danskere med privat sundhedsforsikring steget markant. I 2024 havde omkring 3 mio. danskere en privat sundhedsforsikring mod blot ca. 50.000 i 2001. Private sundhedsforsikringer dækker primært erhvervsaktive og bliver ofte tilbudt som personalegode. Derudover tegner en del borgere selv forsikringer, eksempelvis via sygeforsikringen ”danmark”.

Udviklingen har skabt bekymring for ulighed i adgangen til sundhedsydelser, da privatforsikrede borgere kan få hurtigere adgang til behandling. Samtidig rejser stigningen spørgsmål om, hvorvidt private forsikringer er med til at trække ressourcer som personale væk fra det offentlige sundhedsvæsen.

Efter skattefradraget for private sundhedsforsikringer blev afskaffet i 2012, har forskningsinteressen dog været begrænset, og vurderingen har ofte været, at forsikringernes samlede betydning er lille. Den fortsatte stigning, rekrutteringsudfordringer blandt andet i psykiatrien og almen medicin samt ændrede forventninger til sundhedsvæsenet, gør det imidlertid relevant at genvurdere de private sundhedsforsikringers omfang og konsekvenser.

Formål

Formålet med projektet er at skabe et opdateret vidensgrundlag om forsikringernes betydning i det danske sundhedsvæsen. Projektet vil beskrive markedet for sundhedsforsikringer, herunder omfang, typer og forbrug af sundhedsforsikringer. Derudover skal projektet undersøge konsekvenserne af private sundhedsforsikringer. Det indebærer betydningen for og samspillet med almen praksis, sygehuse, privatpraktiserende speciallæger og andre privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner (for eksempel fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer) samt øvrige aktører som kommunerne og arbejdsmarkedet.

Metoder

Projektet bygger på deskriptive statistiske analyser, litteratursøgning og interviews med centrale aktører.