Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. OKT 2025 - 30. SEP 2029
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet

Redefining Early Risks: Mentalisering og tidlige risikofaktorer hos kommende forældre

Undersøgelsens deltagere:

  • Maiken Pontoppidan
  • Anne Blom Corlin
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Undersøgelsen har særligt fokus på mentalisering hos fædre, som hidtil har været markant underrepræsenterede i forskningen.
  • Maiken Pontoppidan

    Seniorforsker, Cand.mag. og Ph.d. i sundhedsvidenskab

    33 69 77 20
    mpo@vive.dk

Redefining Early Risks er et Sapere Aude–finansieret forskningsprojekt fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), der har til formål at styrke den tidlige identifikation af familier i risiko og skabe bedre muligheder for tidlig og målrettet støtte. Projektet udvikler og validerer et nyt redskab til at identificere dysreguleret mentalisering hos kommende forældre allerede under graviditeten.

Mentalisering – evnen til at forstå og fortolke egne og andres tanker, følelser og intentioner – spiller en central rolle i forældreskab, den tidlige tilknytning og børns emotionelle og sociale udvikling. Når mentalisering er udfordret, kan det påvirke forældres mentale repræsentationer af barnet og relationen og dermed øge risikoen for utryg eller desorganiseret tilknytning og senere følelsesmæssige og relationelle vanskeligheder hos barnet.

Med projektet skabes ny viden om både mødres og fædres mentale repræsentationer – dvs. deres indre forestillinger om sig selv som forældre, barnet og relationen mellem dem – og om, hvordan disse tidlige forestillinger former familiedynamikker og har betydning for børns tidlige udvikling.

Hidtidig forskning har primært fokuseret på forældres mentalisering efter fødslen og næsten udelukkende på mødre. Graviditeten udgør imidlertid et afgørende, men underbelyst, udviklingsvindue, hvor forældres forventninger, fantasier og bekymringer om barnet formes, og hvor tidlige risikofaktorer potentielt kan identificeres og forebygges. Dette gælder ikke mindst kommende fædre, hvis mentalisering under graviditeten fortsat er meget sparsomt undersøgt.

Der mangler i dag valide og nuancerede redskaber til systematisk at identificere dysreguleret mentalisering hos begge forældre allerede før barnets fødsel. Projektet adresserer dette væsentlige videns- og metodehul ved at tilpasse redskabet Assessment of Representational Risk (ARR) til graviditetsinterviewet.

Udvikler redskab

Formålet med projektet er at udvikle og validere en graviditetstilpasset version af det eksisterende redskab Assessment of Representational Risk (ARR), som kan identificere dysreguleret mentalisering hos kommende mødre og fædre. Projektet skal skabe ny og dybdegående viden om, hvordan mentale repræsentationer under graviditeten hænger sammen med forældres mentale sundhed, kvaliteten af forældre-barn-interaktion og barnets senere trivsel og udvikling.

Undersøgelsen har særligt fokus på at inddrage fædre, som hidtil har været markant underrepræsenterede i forskningen, og på at belyse både ligheder og forskelle i mødres og fædres mentalisering. Samtidig undersøger projektet, hvordan forældres individuelle mentale repræsentationer spiller sammen i parforholdet, og hvordan kombinationer af forældres mentalisering kan have betydning for tidlige familiedynamikker.

Projektets resultater kan anvendes til at styrke tidlig opsporing af familier i risiko og danne grundlag for mere målrettede og rettidige forebyggende indsatser allerede i graviditeten og de første leveår.

Metoder

Projektet anvender en kombination af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Centralt står udvikling og validering af ARR-manualen til brug på narrativer fra Pregnancy Interview (PI), som er et semistruktureret interview, der undersøger kommende forældres fortællinger, forestillinger og emotionelle repræsentationer af barnet og forældreskabet.

Projektet bygger på ca. 220 graviditetsinterviews med kommende mødre og fædre indsamlet i forbindelse med et dansk interventionsstudie blandt gravide i risiko for udsathed samt supplerende interviews med fædre uden umiddelbar risiko for udsathed. Kodning af interviewdata kombineres med eksisterende video- og spørgeskemadata og kobles med danske registerdata.

Når ARR-manualen til graviditetsinterview er udviklet, kodes interviews for risikofaktorer og refleksiv funktion. Derudover gennemføres statistiske analyser samt tematisk analyse af narrative data. Denne flerstrengede metodiske tilgang muliggør både en dybdegående forståelse af mentale repræsentationer under graviditeten og analyser af deres betydning for langsigtede udfald for både forældre og børn.

VIVE har projektledelsen og varetager den samlede forskningsmæssige tilrettelæggelse, analyse og formidling i samarbejde med nationale og internationale eksperter.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Maiken Pontoppidan
  • Projektmedarbejdere

    Anne Blom Corlin

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev