Trivsel i fritidsklubber – virkninger af ABC for Mental Sundhed
Undersøgelsens deltagere:
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Langt de fleste børn og unge i Danmark trives, men undersøgelser viser, at et stigende antal oplever udfordringer med deres trivsel. Der er desuden sket en stigning i andelen af børn, der føler sig ensomme og oplever mindre livstilfredhed. Dette har ført til øget fokus på indsatser, der kan styrke børn og unges mentale sundhed. Trivselsudfordringer har komplekse årsager og kan adresseres på mange måder.
Der mangler viden om virkningen af de fritidspædagogiske aktiviteter, som fritidsklubberne tilbyder. Klubbernes fleksible og uformelle fællesskaber har et særligt potentiale til at understøtte børn og unges trivsel. Her kan både trivsel og relationer udvikles gennem meningsfulde aktiviteter.
Formål
Ungdomsringen har iværksat projektet ”Sammen om Trivsel i Klubben”, der introducerer en række systematiske aktiviteter med afsæt i ABC for Mental Sundhed. Formålet med disse "mikroaktiviteter" er at fremme trivsel gennem fællesskab, meningsfulde aktiviteter og styrkelse af personalets faglige grundlag i arbejdet med mental sundhed.
Dette forskningsprojekt har til formål at følge implementeringen af aktiviteterne i klubberne og undersøge virkningen af projektet ”Sammen om Trivsel i Klubben".
Metoder
Undersøgelsen integrerer kvantitative og kvalitative metoder i et samlet design, der belyser både implementeringen af ABC for Mental Sundhed i klubberne, ligesom virkningerne heraf undersøges på en række niveauer.
- Der udsendes løbende spørgeskemaer til ledere, fritidspædagogisk personale og unge i de 13 deltagende fritidsklubber.
- Der gennemføres også casesbesøg i udvalgte fritidsklubber.
ABC for Mental Sundhed
ABC for Mental Sundhed er en forskningsbaseret indsats og et partnerskab, som har til formål at styrke mental sundhed ved at fokusere på de ting, der giver livet mening, glæde og værdi.
Mental sundhed styrkes gennem følgende tre elementer:
- Gør noget aktivt (fx fysisk, socialt, mentalt eller spirituelt aktiv)
- Gør noget sammen (fx med familie, venner, kollegaer og naboer)
- Gør noget meningsfuldt (fx ved at gøre noget for andre, lave frivilligt arbejde eller hjælpe mennesker som har det svært)
Evt. Læs mere om ABC for Mental Sundhed her:
https://psy.ku.dk/abc/ og
https://psykiatrifonden.dk/om-os/projekter-kampagner-samarbejder/abc-mental-sundhed#toc-hvad-er
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
UngdomsringenSamarbejdspartnere
Charlotte Bjerre Meilstrup, Københavns Universitet