Udsatte børn og unge i støttende indsatser

Børn og unge, der modtager støttende indsatser, er blandt de grupper af børn og unge i udsatte positioner, der oplever den laveste grad af trivsel. Det ved vi fra Trivselsundersøgelsen 2025. Vi ved dog i mindre grad, hvad der leder til den lave trivsel blandt børn og unge, der modtager støttende indsatser. Af aftaleteksten om Børnene Først-reformen fremgår det, at der er bred enighed om, at flere børn og unge, som befinder sig i de mest udsatte positioner, skal hjælpes bedre end i dag.

Hvordan ser typiske forløb ud?

Støttende indsatser er et område, hvor der er begrænset viden. Vi ser, at anbringelsesalderen er stigende, men vi ved reelt ikke, hvordan ”typiske forløb” ser ud. Med Børnene Først-reformen er det blevet et politisk mål, at børnene, de unge og deres familier gives den rette indsats fra start. Der er derfor et behov for at undersøge, dels hvad der karakteriserer børn og unge, som modtager støttende indsatser, dels hvordan deres vej gennem systemet typisk er. Undersøgelsens hovedformål er at kigge nærmere på og blive klogere på børn og unge, der gennem deres barndom modtager eller har modtaget støttende indsatser, samt identificere de allermest udsatte børn og unge.

Data fra forskellige kilder

Analyserne af børn og unge, som modtager støttende indsatser, samt af de mest udsatte børn og unge baseres på registerdata for den samlede børnebefolkning og deres forældre. Der opbygges en database af registerdata, hvor alle 0-17-årige børn og unge i perioden og deres forældre samles. De primære registre, der sikrer viden om det samlede indsatsbillede for børnene og de unge, er BUFO – Børn og unge forebyggende foranstaltninger, BUAF – Børn og Unge anbragte forløbsregister, BUAH – Børn og unge anbragte hændelsesregister samt BUU – Børn og unge – Underretninger. Supplerende registre med baggrundsoplysninger om såvel børn og unge og deres forældre tilkobles. Yderligere vil vi anvende data fra Trivselsundersøgelsen 2025.