Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. NOV 2022 - 31. JAN 2025
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie

VIVE evaluerer det familieretlige system

Undersøgelsens deltagere:

  • Karen Margrethe Dahl
  • Mai Heide Ottosen
  • Sigrid Trier Grønfeldt
  • Juliane Birkedal Poulsen
  • Misja Eiberg
  • Sylvester Tønnesen
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Evalueringen vil vise, hvad der generelt kendetegner familier, der møder det familieretlige system
  • Karen Margrethe Dahl

    Chefanalytiker

    33 48 09 39
    kmd@vive.dk

Denne undersøgelse skal vise, om reformen af det familieretlige system i 2019 har medført forbedringer for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud, der har sager i Familieretshuset og eventuelt i familieretterne. Vi ser blandt andet på, om det familieretlige sagsforløb i tilstrækkelig grad inddrager barnets perspektiv i sagerne, og om forældrene oplever en enkel og sammenhængende sagsbehandling, der medvirker til, at de selv kan håndtere eventuelle fremtidige konflikter.

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres børn, kan de henvende sig til det familieretlige system. Her kan de for eksempel modtage rådgivning om børns reaktioner og behov i ikke-samboende familier, få hjælp til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, samvær eller om hvem, der skal have forældremyndighed over børnene. Familier, der henvender sig til de familieretlige myndigheder, står ofte i en svær situation med et højt konfliktniveau og bekymringer for børnenes trivsel. Derfor har der i en årrække været et stærkt politisk fokus på at forbedre de familieretlige myndigheders sagsbehandling med henblik på at hjælpe familierne bedre.

I 2019 blev området reformeret, hvilket blandt andet medførte nedlæggelsen af Statsforvaltningen og oprettelsen af Familieretshuset – samt oprettelsen af familieretterne som en særlig afdeling under domstolene. Samtidig blev det besluttet at evaluere reformens virkninger, når reformen var fuldt implementeret.

Evaluering af det familieretlige system

Denne evaluering har til formål at undersøge:

  • om sagsforløbet sætter børnenes trivsel i centrum
  • om sagsgangen er enkel og tilpasset familiernes behov, så systemet ikke er med til at optrappe konflikten
  • om forældrene rådgives, så de i højere grad er i stand til selv at tage ansvar for og håndtere evt. fremtidige konflikter.

Derudover vil evalueringen vise, hvad der generelt kendetegner familier, der møder det familieretlige system, og om der er sket ændringer i sammensætningen af familier, der opsøger hjælp hos de familieretlige myndigheder i reformperioden.

Metoder

Evalueringen bygger på kvantitative spørgeskemadata, som VIVE indsamler blandt børn og forældre, der har haft sager i Familieretshuset og eventuelt i familieretterne i perioden 2019-2023, Familieretshusets monitoreringsdata og registerdata fra Danmarks Statistik. Derudover gennemføres tre nye kvalitative dataindsamlinger blandt børn og forældre, der har mødt det familieretlige system efter september 2022, samt blandt ansatte i Familieretshuset, familieretterne og kommunerne, som i samme periode på forskellig vis har mødt skilte familier med konflikter og samarbejdsudfordringer.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Karen Margrethe Dahl
  • Projektmedarbejdere

    Mai Heide OttosenSigrid Trier GrønfeldtJuliane Birkedal PoulsenMisja EibergSylvester Tønnesen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Social- Bolig- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev