Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. OKT 2022 - 30. JUN 2025

VIVE undersøger reform af overlægers ledelsesstruktur på hospitalerne

Undersøgelsens deltagere:

  • Amalie Martinus Hauge
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE
De stadigt større hospitaler og stigende efterspørgsel på sundhedsydelser har udfordret ledelsesarbejdet på hospitalerne.
  • Amalie Martinus Hauge

    Seniorforsker, Can.soc, Ph.D. i Organisering på sundhedsområdet

    40 10 39 48
    amha@vive.dk

Med overenskomsten for overlægerne i 2021 blev det besluttet at skabe en ny stillingstruktur, så sygehusafdelinger fremover skulle ledes af cheflæger, som fik støtte af en ny gruppe af ledende overlæger. Hvilken betydning den ændring har på ledelsesautoriteten skal VIVE undersøge.

De stadigt større hospitaler, afdelinger og arbejdsfællesskaber samt den konstante udvikling i sundhedsvæsenet og stigende efterspørgsel på sundhedsydelser har udfordret ledelsesarbejdet på hospitalerne.

I forsøget på at skabe bedre forudsætninger for ledelsesarbejdet på sygehusene fastsætter lægernes overenskomst fra 2021 en ny stillingsstruktur, som giver mulighed for at oprette nye stillinger for ledende overlæger, som blandt andet kan blive tildelt formelt ledelsesansvar for forskning, uddannelse, kvalitet og personale- og afsnitsledelse.

De tidligere ledende overlæger har skiftet titel til cheflæger med ansvar for den overordnede afdelingsledelse. De ændringer kan påvirke fordelingen af ledelsesautoritet og betyde, at den lægelige ledelse på hospitalsafdelingerne fremover kommer til at bestå af et ledelsesteam af de ledende overlæger på afdelingen samt cheflægen. Et centralt aspekt af reformen er, at der inden for de overordnede rammer er rig mulighed for, at hospitaler og afdelinger indretter sig på den måde, som de vurderer, giver bedst mening for dem. 

Der er generelt brug for undersøgelser af, hvad der påvirker fordelingen af ledelsesautoritet i højt specialiserede offentlige organisationer, samt hvilken betydning denne fordeling har for både ledere og medarbejdere i den type af offentlige organisationer. Implementeringen af den nye lægelig ledelsesstruktur i forbindelse med den nye overenskomst fra 2021 er en unik mulighed for at undersøge det. 

Projekts formål er:

  • At kortlægge hvordan ledelsesautoriteten på hospitalsafdelingerne fordeles efter implementeringen af den nye lægelige ledelsesstruktur.  
  • At undersøge hvilke faktorer der påvirker fordelingen af ledelsesautoriteten. 
  • At undersøge hvilken betydning fordelingen af ledelsesautoritet har for ledernes mulighed for at bedrive ledelse, deres ledelsesidentitet samt for hvor velfungerende de nye ledelsesteams er.
  • At undersøge hvilken betydning fordelingen af ledelsesautoritet har for medarbejdernes syn på ledelsen og dennes beslutninger samt på deres motivation og trivsel.

Metode

Ovenstående belyses via en interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse i 2023 blandt cheflæger, ledende overlæger samt læger uden ledelsesansvar.

 

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Amalie Martinus Hauge

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Læge Sofus Carl Emil Friis og hustru Olga Doris Friis' Legat
  • Samarbejdspartnere

    Christian Bøtcher, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Mathias Rask Østergaard, Aarhus Universitet og Mickael Bech, Syddansk Universitet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev