Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. FEB 2026 - 31. JAN 2029
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed

Weighing Words: Vægtscreening, problemidentiteter og børns trivsel

Undersøgelsens deltagere:

  • Sofie Elgaard Iisager Jensen
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Ph.d.-projektet undersøger, hvordan vægtneutrale og traditionelle tilgange i skolesundhedsplejen påvirker børns trivsel.
  • Sofie Elgaard Iisager Jensen

    Ph.d.-stipendiat

    24 47 15 18
    seij@vive.dk

Børn bliver rutinemæssigt vejet af sundhedsplejersken i skolen, men vi ved stadig meget lidt om, hvordan det påvirker deres trivsel. Et nyt ph.d.-projekt undersøger, hvordan børn oplever at blive vejet og tale om vægt, og hvordan sundhedsplejens måde at tale om krop, sundhed og trivsel påvirker børnene.

Flere danske kommuner afprøver i disse år nye måder at arbejde med børns sundhed og trivsel i skolesundhedsplejen. Et mindre, men voksende antal kommuner har indført vægtneutrale tilgange, hvor børn bliver vejet uden at få resultatet at vide. Andre kommuner anvender fortsat traditionelle vejninger, der informerer børn om deres vægt. Ved begge tilgange bliver børnene vejet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men de to tilgange repræsenterer forskellige måder at forstå og arbejde med børns sundhed på. Der mangler dog viden om, hvordan tilgangene påvirker børns trivsel.

Formål

Ph.d.-projektet undersøger de dynamikker, der opstår i mødet mellem børn og sundhedsplejersker, og hvordan institutionelle fortællinger om krop, sundhed og trivsel bliver formidlet, oplevet og forhandlet i praksis ved begge tilgange.

Projektet skal skabe ny viden om, hvordan skolesundhedsplejen bedst kan understøtte vægt- og kropsrelaterede problemstillinger for at fremme børns trivsel:

  1. Institutionelt perspektiv: Hvilke institutionelle narrativer og identiteter om krop, sundhed og trivsel tilbyder sundhedsplejersken børn i henholdsvis vægtneutrale og traditionelle skolesundhedsplejerskekontekster?
  2. Børn: Hvordan forhandler børn de institutionelle narrativer i mødet med skolesundhedsplejersken og i deres hverdagsliv både gennem identitetsarbejde og i interaktioner med jævnaldrende?
  3. Effekt på trivsel: Hvilken effekt har ’den vægtneutrale tilgang’ sammenlignet med ’den traditionelle tilgang’ på børns trivsel?

Metoder

Projektet anvender et mixed methods-design, hvor kvalitative interviews med børn og sundhedsplejersker samt observationer af deres samtaler og børns indbyrdes interaktioner kombineres med kvantitative nationale register- og BMI-data.

Kombinationen af metoder giver mulighed for at undersøge vægtscreening som et relationelt fænomen – ikke blot som et klinisk mål eller subjektiv oplevelse – og udnytter samtidig implementeringen af vægtneutrale tilgange til at udforske kompleksiteten i praksis.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Sofie Elgaard Iisager Jensen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond og VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev