Arbejdsområder
Mette har gennem mange år arbejdet med små børns trivsel og læring med særligt fokus på, hvordan forskellige indsatser implementeres og kan styrke børns udvikling og læring. Det gælder blandt andet opkvalificering af forældre, lærere og pædagoger samt læseindsatser i grundskolen.
Derudover arbejder hun med at evaluere kvaliteten af læringsmiljøer i dagtilbud, blandt andet ved hjælp af redskabet KIDS eller ECERS.
Metoder
I sit arbejde anvender Mette en blanding af kvalitative og kvantitative metoder såsom spørgeskemaer, interviews og observationer. Mette står ofte for større dataindsamlinger med spørgeskemadata fra forskellige respondentgrupper.
Baggrund
Mette er uddannet pædagog og har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi fra DPU fra 2009. Før hun tog sin kandidatgrad, arbejdede hun i 10 år som pædagog i en aldersintegreret institution for børn i alderen 0-6 år.
Derudover arbejdede hun som videnskabelig assistent på DPU fra 2009 til 2012, inden hun i 2013 begyndte hos VIVE (tidligere SFI).