Rune Vammen Lesner

Langvarigt bekymrende skolefravær er steget til et niveau, der kalder på viden om årsager og karakteristika med henblik på at indkredse løsninger til at nedbringe fraværet. På den baggrund har VIVE for Undervisningsministeriet lavet en undersøgelse, der udvikler en definition af langvarigt bekymrende skolefravær (LBF), gennemfører analyser af omfang, udvikling og karakteristika blandt elever med LBF samt udarbejder anbefalinger til det forsatte arbejde.

Der er gennemført en evaluering af indsatsen Styrket samarbejde om inklusion i skolen, der retter sig mod mistrivsel og udadreagerende adfærd. Evalueringen viser, at indsatsen bygger på et tydeligt og implementerbart grundlag, og kommunerne finder den relevant og omkostningsmæssigt realistisk. Men samtidig findes der ikke belæg for et entydigt positivt udbytte.

I denne rapport afdækkes mulighederne for at inkludere investeringer inden for erhvervsuddannelserne, forberedende grunduddannelse samt voksen- og efteruddannelsesområdet i Regnemodel for Uddannelsesinvesteringer (REFUD).

For at kunne inkludere investeringer i dagtilbud i REFUD-modellen er det nødvendigt at undersøge det datagrundlag, hvor indsatser og investeringer kan have en betydning. Denne undersøgelse har set på sprogvurderingerne i dagtilbud, sprogvurderinger ved skolestart og trivselsmålinger i børnehaveklassen.

Denne rapport viser, at oplevelser med sexistiske hændelser er udbredt blandt danske ph.d.-studerende – særligt blandt kvinder – og at det kan have konsekvenser for både fastholdelse i forskerkarriere og sundhed.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

SØM bliver kontinuerligt udvidet, og dette projekt har bidraget med et nyt familiemodul, målgrupper for pårørende samt målgrupper for unge med autisme, unge voksne i hjemløshed og mennesker med erhvervet hjerneskade

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

VIVE har bidraget med nye målgrupper til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt fire nye målgrupper af udsatte voksne.

En simpel digital indsats har haft en væsentlig positiv virkning på studerendes alkoholkultur. Indsatsen gav blandt andet de studerende redskaber til at styrke deres selvbevidsthed og udarbejde strategier til at undgå et højt alkoholforbrug. Deltagerne i indsatsen nedbragte antallet af gange de drak alkohol med 17 procent. Blandt andet var effekten stor hos førsteårsstuderende, som vil være med til at forme de næste års alkoholkultur på universitetet. Dermed kan indsatsen potentielt have positiv virkning på længere sigt.

VIVE har bidraget med nye målgrupper og effektviden til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt tre nye målgrupper af udsatte børn og unge samt effektviden for en række af modellens målgrupper.

Der findes en stor mængde viden om dynamiske effekter af offentligt forbrug, som er relevant i dansk kontekst. Særligt inden for emnerne uddannelse og børnepasning. Dog er der fortsat væsentlige huller i den eksisterende viden. Det viser VIVEs kortlægning af dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Klassekammerater udgør nogle af de mest betydningsfulde relationer i barndommen, men vi ved stadig relativt lidt om, hvordan hele klassens sociale struktur (netværk) hænger sammen med det enkelte barns oplevelse af egen trivsel.

Mænd på det danske arbejdsmarked besidder oftere end kvinder jobs, der er karakteriseret ved en mindre grad af tillid, venlighed, samarbejdsvilje og en højere grad af aggression. Det belønnes de for lønmæssigt, hvilket har en væsentlig betydning for lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Hvis vi skal finde løsninger på skolefravær, skal vi droppe de hurtige løsninger, som alene ser fravær som problemet. Ellers risikerer vi kun at behandle det synlige tegn uden at forstå de forskellige problemer, fraværet på samme tid kan være udtryk for. Det skriver fem VIVE-forskere og -analytikere i en kronik i Politiken.

Børn i fattigdom har markant højere risiko for psykisk sygdom, men Danmark er langt fra at nå sine egne mål mod børnefattigdom.

Danmark skal have et mål for fattigdom, hvis vi skal halvere national fattigdom i 2030. Vi bør desuden justere de offentlige ydelser. Lave ydelser skal motivere til at arbejde, men arbejde er ikke altid en reel mulighed for de allermest udsatte, skriver Rune Vammen Lesner og Lars Benjaminsen i Altinget.

Finansministeriet er for konservativt, når det beregner konsekvensen af børnefattigdom. Det skriver Rune Vammen Lesner i et debatindlæg, der er bragt i Politiken.

I hver skoleklasse sidder i gennemsnit ét fattigt barn. I denne artikel bragt i Samfundsøkonomen gives en introduktion til, hvordan man kan forstå og måle på børnefattigdom, samt hvad forskning kan lære os om konsekvenserne af at vokse op i fattigdom.

Loven om styrket forældreansvar giver kommuner mulighed for at suspendere børne- og ungeydelsen ved højt ulovligt skolefravær. Anvendelsen varierer dog markant mellem kommuner, og sanktionen rammer især ressourcesvage familier og familier med ikke-vestlig baggrund.