Forskningsprojekt skal give ny viden om børn på sikrede institutioner
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
Børn anbringes på sikrede institutioner af flere grunde. Størstedelen er anbragt i surrogat varetægt eller til afsoning, mens en mindre, men stigende andel anbringes for at gennemføre en pædagogisk observation eller behandling. På en sikret institution er børn frihedsberøvede og anbragt midlertidigt. Der er ikke tidligere gennemført forskning om børn anbragt på sikrede institutioner, hvor man følger dem over tid i for eksempel administrative registre. Derfor mangler vi helt grundlæggende viden om børnene og deres forløb, for eksempel hvor lang tid er de anbragt i varetægtssurrogat, hvor mange børn har gentagne anbringelser på en sikret institution, og hvordan går det dem i årene efter.
”Formålet med projektet er at tilvejebringe systematisk viden om målgruppen til politik- og praksisudvikling. Det skal være med at sikre sammenhængende og koordinerede indsatser til de mest udsatte børn i det danske velfærdssystem,” siger Britt Østergaard Larsen, seniorforsker i VIVE.
Der er sket ændringer i sikrede anbringelser
Projektet er også aktuelt, set i lyset af at der de seneste år er sket to væsentlige ændringer i brugen af sikret anbringelse. For det første er tiden for den gennemsnitlige anbringelse på en sikret institution steget til 90 dage, hvor den for blot få år siden var 60 dage.
For det andet er der en markant stigning i sociale anbringelser. I 2012 var 8 procent af børnene på sikrede institutioner socialt anbragte, mens dette tal var steget til 34 procent i 2022. Udviklingen kan forklares ved et markant fald i ungdomskriminalitet de seneste 15 år, hvilket har skabt ledig kapacitet, samtidig med en stigende tendens til at anvende sikret anbringelse i sociale sager.
”Udviklingen har medført, at de sikrede institutioner i dag varetager en kompleks opgave med midlertidig anbringelse af børn med langvarige støtte- og behandlingsbehov. Dette stiller særlige krav til samarbejde, koordinering og inddragelse af barnet eksempelvis ved afslutning af en sikret anbringelse,” forklarer Ann-Karina Henriksen, docent ved Københavns Professionshøjskole.
Forskningsprojektet løber over to år og forventes afsluttet i 2026. Resultater fra projektet formidles i artikler, oplæg, videoer og en temadag for praktikere og interessenter på området.
Om forskningsprojektet
Forskningsprojektet skal bevare følgende hovedspørgsmål:
- Hvilke karakteristika og behov har børn, der er anbragt på sikrede institutioner?
- Hvad kendetegner børnenes forløb før, under og efter sikret anbringelse (herunder for eksempel kontakter til det sociale system, psykiatri, retsvæsen og uddannelsessystem)?
- Hvordan oplever børn tiden efter sikret anbringelse, og hvilke tiltag kan professionelle iværksætte for at sikre kontinuiteten i pleje og behandling?
Spørgsmålene besvares ud fra et mixed methods design, hvor registeranalyser kombineres med kvalitative interview for at beskrive børn og unges forløb før, under og efter en sikret anbringelse.
Projektdeltagerne fra VIVE er Britt Østergaard Larsen (seniorforsker), Theresa Dyrvig Henriksen (forsker) og Caroline Louise Westergaard (senioranalytiker) samt Ann-Karina Henriksen (docent) og Katrine Mørk (adjunkt) fra Københavns Professionshøjskole.