Børn i familier med handicap har større risiko for ensomhed og lav trivsel som voksne
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet
Børn, der vokser op i familier med handicap, har en øget risiko for at opleve psykiske udfordringer senere i livet. Det viser nye resultater fra en videnskabelig artikel.
Undersøgelsen viser, at børn i familier med handicap har større risiko for at føle sig ensomme og have mindre tro på egne evner som voksne. Derudover har de ofte en lavere livstilfredshed, og de oplever oftere både en følelse af bitterhed og at få mindre social støtte.
”Det viser, at et handicap ikke kun påvirker den enkelte, men hele familien – og at de negative følelsesmæssige og sociale konsekvenser kan vare ved langt ind i voksenlivet,” forklarer Anna Amilon, seniorforsker i VIVE.
Handicap kan påvirke omsorg
En opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2024 viser, at én ud af seks personer på verdensplan lever med et handicap.
Familier med handicap står ofte over for økonomiske, psykiske og sociale udfordringer. Samtidig viser undersøgelser, at forældre med handicap generelt bruger lige så meget tid med deres børn som andre forældre, men at fysiske eller mentale funktionsnedsættelser kan påvirke kvaliteten af den omsorg, de kan give.
Et fysisk handicap kan fx gøre det sværere at skubbe et barn på en gynge eller løfte barnet op fra gulvet, mens psykiske udfordringer fx kan påvirke evnen til at aflæse behov.
Psychosocial adversities in adulthood among individuals raised with family members with disabilities
20.451 tilfældigt udvalgte personer i alderen 16-64 år har deltaget i undersøgelsen. Studiet undersøger de langsigtede konsekvenser af at vokse op i en familie, hvor én eller flere har et handicap. Analysen tager udgangspunkt i de særlige danske rammer – et velfærdssamfund med gratis adgang til sundheds- og socialydelser samt lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af handicap.
Studiet består af to hoveddele:
- Undersøgelsen kortlægger, hvordan det påvirker voksenlivet (25–64 år) at være vokset op med en forælder og/eller søskende med handicap. Det måles gennem fem psykosociale indikatorer: ensomhed, social støtte, tro på egne evner, subjektiv livstilfredshed og følelser af bitterhed.
- Derudover inddrages detaljerede oplysninger om hele familiens situation – både i barndommen (forældre og søskende) og voksenlivet (partner og børn). Det gør det muligt at analysere både de langsigtede konsekvenser og den samlede belastning i familier med handicap tæt inde på livet.
Særlig hårdt for den, der har et handicap
Studiet viser også, at personer, der er vokset op i familier med handicap, har en højere sandsynlighed for selv at have et handicap som voksne. Derudover er det forbundet med en endnu større risiko for psykiske udfordringer at have et handicap selv end at være vokset op med en forælder eller søskende med handicap.
Anna Amilon forklarer, at selvom millioner af mennesker vokser op med familiemedlemmer, der har et handicap, ved vi stadig meget lidt om, hvordan det påvirker deres liv på længere sigt. Derfor er der både behov for mere forskning og mere støtte til familierne.
”Der er stadig meget, vi ikke ved om konsekvenserne på længere sigt, men der tegner sig et tydeligt billede af, at handicap i familien har store negative konsekvenser. Og det skal der tages hånd om,” siger Anna Amilon og fortsætter:
”Der er behov for, at vi øger støtten til familierne. Det er vigtigt i forhold til at bryde en negativ social arve og forbedre både børnenes og forældrenes trivsel. Det kræver, at vi har en god forståelse for de langsigtede konsekvenser af handicap i familien.”
