Daginstitutioner fik løft med puljemidler

Puljen blev etableret ud fra et politisk ønske om at give et løft af det pædagogiske arbejde og hermed understøtte børns udvikling i daginstitutioner med en høj andel børn i udsatte positioner. I alt 505 daginstitutioner fra 75 kommuner fik del i de ca. 1. mia. kroner over de tre år.

Evalueringen, som er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet, viser, hvordan daginstitutionerne har anvendt puljemidlerne og betydningen af puljemidlerne for det pædagogiske personales sygefravær og personaleskift, samt hvilke fordele og udfordringer lederne har oplevet ved puljemidlerne.

Midlerne gik til pædagogisk uddannet personale

Samlet set har ca. 32.000 børn haft gavn af puljemidlerne, hvoraf ca. 11.000 var børn i udsatte positioner. I gennemsnit modtog den enkelte daginstitution ca. 700.000 kr. i puljemidler i 2023, hvilket svarer til ca. 1,2 pædagogårsværk. Daginstitutionerne anvendte i gennemsnit 72 % af puljemidlerne til løn- og pensionsudgifter til pædagoger og 11 % til pædagogiske assistenter. Og med puljemidlerne fulgte mere personale og bedre normering.

”Vores undersøgelse viser, at antallet af pædagoger steg efter puljetildelingen, og at normeringen blev forbedret,” siger senioranalytiker Marianne Mikkelsen, der har ledet evalueringen.

Omregnet til fuldtidsansættelse skete der fra året før puljetildelingen i gennemsnit en stigning på 0,14 pædagoger, 0,12 pædagogiske assistenter og 0,34 pædagogmedhjælpere i de daginstitutioner, der modtog puljemidler. Derudover faldt antallet af børn pr. pædagogisk personale.

Kortvarigt fald i sygefraværet og uændret antal personaleskift

I de daginstitutioner, der modtog puljemidler, faldt sygefraværet blandt pædagogerne i det første halve år efter puljetildelingen i forhold til en kontrolgruppe af daginstitutioner, der ikke modtog puljemidler. Faldet i sygefraværet svarede til 1 time om måneden pr. fuldtidsomregnet pædagog. Efter det første halve år steg sygefraværet lidt igen, og et år efter puljetildelingen er faldet i sygefraværet ikke længere statistisk sikkert.

Antallet af personaleskift har været uændret i de daginstitutioner, der modtog puljemidler. Generelt er der et forholdsvist højt månedligt antal personaleskift i både de daginstitutioner, der modtager puljemidler, og de, som ikke gør.

”I undersøgelsen finder vi at der i gennemsnit er et skift blandt pædagogerne på 5 % pr. fuldtidsomregnet pædagog om måneden pr. daginstitution, og blandt pædagogmedhjælperne er det på 25 % pr. fuldtidsomregnet pædagogmedhjælper om måneden pr. daginstitution.” siger Marianne Mikkelsen. 

Mulighed for højere faglighed og flere pædagogiske aktiviteter

Blandt lederne i de daginstitutioner, der har modtaget puljemidler, er oplevelsen, at midlerne har givet mulighed for en øget faglighed blandt det pædagogiske personale til gavn for børnene.

Over halvdelen af lederne vurderer, at de i høj grad gennemfører flere pædagogiske aktiviteter for alle børn efter puljemidlerne, og ligeledes vurderer over halvdelen, at de i høj grad gennemfører flere pædagogiske aktiviteter målrettet børn i mere sårbare eller udsatte positioner. Lederne vurderer også, at personalet er mere motiverede og engagerede i deres arbejde efter puljetildelingen.

Uvished om puljemidler skaber usikkerhed og hæmmer rekruttering

Hver anden leder oplevede udfordringer med rekruttering af pædagoger i forbindelse med anvendelsen af puljemidlerne. Det gælder især for daginstitutioner i kommunerne i hovedstaden samt kommuner med større byer. 40 % af lederne oplevede til gengæld, at der var gode muligheder for rekruttering af pædagogiske assistenter.

Lederne oplevede også, at det skaber usikkerhed blandt personalet ikke at vide om daginstitutionerne fortsat modtager puljemidler: Blandt nyansatte er det fordi, de er usikre på deres fremtidige ansættelse, hvilket også gør det svært at fastholde dem, og blandt det personale, der har været ansat i længere tid, fordi de ikke ved hvornår de skal tilbage til en hverdag med færre kolleger.