Børn og unges tilknytning til science ændrer sig gennem skoleårene
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
- Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn og unge får gennem livet en slags naturfaglig rygsæk, der fyldes med viden, inspiration og erfaringer fra både skole, fritid og familieliv. Det kaldes science-kapital og er omdrejningspunktet for SCOPE, den første systematiske undersøgelse af danske børn og unges science-kapital.
En ny SCOPE-rapport viser, at børn og unges samlede science-kapital har ligget stabilt fra 2022 til 2025. Men sammensætningen ændrer sig gennem skoleårene. De skolenære dele af science-kapitalen styrkes, efterhånden som børnene bliver ældre. De skolenære dimensioner handler blandt andet om elevernes vurdering af egne færdigheder i naturfagene og deres viden om, hvordan science kan bruges i uddannelse og arbejdsliv.
Men i takt med at eleverne bliver ældre, svækkes den del af deres science-kapital, der formes i hverdagslivet, familien og fritiden. Det omfatter blandt andet samtaler om science over middagsbordet, science-relateret medieforbrug og fritidsaktiviteter samt betydningen af familiens og omgangskredsens viden om og tilknytning til science.
Det svækkede hverdagsforhold til science har betydning for de unge mennesker på længere sigt.
”Både de skolenære og de skolefjerne dimensioner af science-kapitalen hænger sammen med, om eleverne kan forestille sig en uddannelse inden for natur, teknik eller sundhed. Derfor er det relevant at overveje, hvordan den hverdagsnære forbindelse til science kan fastholdes, også når børnene bliver ældre,” siger projektudviklingschef Hanne Søndergård Pedersen fra VIVE, der er projektleder for rapporten.
Science-kapital og karakterer hænger sammen
Undersøgelsen viser også, at elever med høj science-kapital generelt får højere karakterer i naturfagene. Sammenhængen ser dog ud til at være svagere for elever med minoritetsbaggrund og lav socioøkonomisk status.
”Det er interessant, at sammenhængen mellem science-kapital og karakterer tilsyneladende ikke er lige stærk for alle elever. Vi ved endnu ikke, hvad forskellene skyldes, men det er noget, vi gerne vil undersøge nærmere,” siger Hanne Søndergård Pedersen og fremhæver, at det vil være et tema for den næste SCOPE-rapport.
Læs mere om hele SCOPE-projektet
Hvorfor har nogle børn en levende interesse i science-fagene natur, teknologi og sundhed, mens andre synes de er kedelige? Og hvordan kan vi give alle børn og unge lige gode muligheder for at opbygge de ressourcer på science-området, der kan hjælpe dem i voksenlivet? Det er fokus i forskningsprojektet SCOPE, der afdækker de faktorer, der former unges forhold til science – både i skolen, i hjemmet og i hverdagen i øvrigt. Projektet er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.
