Forsker skal undersøge, hvorfor mindre privilegerede unge med høje karakterer tager forskellige uddannelsesveje

De har fået lige høje karakterer i gymnasiet. Alligevel er der stor forskel på, hvilken uddannelse de tager.

85 procent af alle unge med høje gymnasiekarakterer, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, begynder selv på en lang videregående uddannelse. Blandt deres klassekammerater med lige så høje karakterer, men med fag- eller ufaglærte forældre, gælder det kun halvdelen, 52 procent.

Men hvorfor læser den ene halvdel videre, mens den anden ikke gør? Den forskel skal Jens-Peter Thomsen, professor MSO i VIVE, undersøge i et nyt forskningsprojekt.

”Vi ved, at unge fra fag- og ufaglærte hjem er mindre tilbøjelige til at tage en lang videregående uddannelse end deres venner fra akademikerhjem, selv når de har fået samme høje karaktergennemsnit," siger Jens-Peter Thomsen.

"Men zoomer vi ind på de unge med høje karakterer fra fag- og ufaglærte hjem blandt de højt kvalificerede unge fra lavindkomstfamilier, ved vi meget lidt om, hvad der får den ene halvdel til at læse videre, mens den anden halvdel ikke gør."

Danmarks Frie Forskningsfond har valgt at støtte forskningsprojektet med 3,5 millioner kroner.

Viden fra forskningsprojektet kan være med til at mindske ulighed

Når unge ikke har samme sandsynlighed for at tage en lang videregående uddannelse, betyder det, at de ikke har samme muligheder for at udnytte deres kvalifikationer som mere privilegerede unge.

Det kan begrænse de unges muligheder for at vælge uddannelser og job, som de har både evnerne og lysten til. Samtidig går samfundet glip af kvalificerede medarbejdere, som kunne bidrage til at løse vigtige opgaver.

”Jeg håber, at viden fra forskningsprojektet kan være med til at danne grundlag for at udvikle politikker og indsatser, som kan mindske uligheden i adgangen til uddannelser,” siger Jens-Peter Thomsen.

Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2030.