Når reform møder virkelighed: Kan hjemmeplejen fastholde borgernes tilfredshed?

Ældreministeriet har lanceret to store landsdækkende spørgeskemaundersøgelser af borgernes tilfredshed på ældreområdet. Undersøgelserne er metodisk solide og giver både kommunerne mulighed for at sammenligne sig med hinanden og for at følge udviklingen over tid. Det centrale spørgsmål er, hvilken retning tilfredsheden vil bevæge sig i de kommende år: Vil ældrereformen føre til en positiv udvikling? Vil rekrutteringsudfordringerne trække i modsat retning? Eller vil effekterne udligne hinanden, så tilfredsheden forbliver nogenlunde uændret?

Reformens ambitioner – og deres realisering

Ældrereformen er gennemført med henblik på at styrke kvaliteten og frigive tid til det direkte, borgernære arbejde. Kommunerne forpligtes til at levere helhedspleje i form af få, rummelige pleje- og omsorgsforløb, der løbende tilpasses borgerens ressourcer og behov. Indsatsen skal være kendetegnet ved helhedsorientering, tværfaglighed, kontinuitet, sammenhæng og afsæt i borgerens selvbestemmelse. Intentionerne er klare og velbegrundede. Det afgørende spørgsmål er, om de også realiseres i praksis – og ikke mindst om de organisatoriske rammer ændres i et omfang, der reelt frigiver tid til kerneopgaven.

VIVEs analyser har vist, at der ligger et potentiale i at gå fra visitation i enkeltydelser til visitation i bredere pakker og forløb. Samtidig forudsætter reformens ambitioner et opgør med den praksis, hvor sygeplejersker, terapeuter og visitatorer bruger megen tid på at specificere, hvilke opgaver social- og sundhedspersonalet skal løse – og hvor lang tid de må bruge på dem. I stedet lægges der op til et mere fleksibelt, tværfagligt samarbejde tættere på borgeren. Erfaringer fra tidligere reformer viser imidlertid også, at der er en risiko for, at kommunerne i praksis fortsætter som hidtil. I så fald vil borgerne næppe opleve mærkbare forbedringer.

Et stigende pres på medarbejderne

Samtidig står ældreplejen over for et markant demografisk pres. Allerede i dag har kommunerne vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret personale, og på landsplan vil der iht. Finansministeriets seneste fremskrivning mangle 24.000 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i år 2035. Sygefraværet på ældreområdet er højt, og det belaster kollegerne, som må dække ind og ofte påtage sig de mest komplekse opgaver.

For mange medarbejdere er arbejdet i ældreplejen allerede præget af højt tempo og stort ansvar. Hvis kommunerne ikke lykkes med omorganiseringen til faste, tværfaglige og mere selvstyrende teams – som netop skal bidrage til både afbureaukratisering og et bedre arbejdsmiljø – er det vanskeligt at se, hvordan presset skal kunne håndteres fremadrettet. I så fald er det nærliggende, at rekrutteringsudfordringerne vil sætte sig spor – både i medarbejdernes sygefravær og i borgernes oplevelse af kvalitet.

Praktisk bistand som strukturel joker

Endelig er spørgsmålet om den praktiske bistand en væsentlig joker. Danmark er – i nordisk sammenhæng – et særtilfælde ved fortsat at tilbyde gratis praktisk bistand. I dag bruges der både tid på at vurdere, hvilke opgaver der kan tilbydes, og tid på selve udførelsen.

Hvis den praktiske bistand adskilles fra den øvrige pleje, og der indføres brugerbetaling, vil det frigøre ressourcer, som i højere grad kan anvendes på personlig pleje, sygepleje, træning og rehabilitering. Det kan potentielt styrke kvaliteten af disse indsatser. Omvendt vil en sådan ændring også påvirke, hvem der modtager hjemmehjælp - og dermed indgår i brugertilfredshedsundersøgelserne. Andelen af borgere med komplekse og alvorlige helbredsproblemer blandt hjemmehjælpsmodtagerne vil formentlig stige, og disse borgere har ofte mere kritiske vurderinger af den hjælp, de modtager.

Vi afventer derfor næste runde af de nationale brugertilfredshedsundersøgelser med interesse. De vil ikke blot give indblik i borgernes oplevelse af hjemmeplejen, men også indirekte sige noget om, hvorvidt ældrereformens ambitioner har fundet fodfæste i en hverdag præget af demografisk pres og vedvarende rekrutteringsudfordringer.