Læs højt, læs stille, læs sammen

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

I samarbejde med VIA University College afprøver VIVE en læseindsats til elever med langsom og usikker læsning i 4.klasse uden at have ordblindhed. Her kan du læse mere om, hvad indsatsen går ud på, hvordan undervisningen foregår, og hvorfor det er vigtigt med en fokuseret og tidlig støtte.

Erfaringer viser, at elever, der scorer ’gult’ i ordblindetesten, ofte stadig har brug for målrettet og systematisk læsetræning – selvom de ikke har en egentlig ordblindediagnose. I praksis får disse elever meget forskellige former for støtte, og der mangler fælles viden og en ensartet indsats, der kan gøre en reel forskel.

Hvad gør indsatsen?

Læs højt, læs stille, læs sammen hjælper elever i 4. klasse med at læse mere sikkert, flydende og med bedre forståelse. Indsatsen er særligt rettet mod elever, der har lette vanskeligheder med at afkode ord.

Undervisningen støtter eleverne på tre vigtige områder:

  • Afkodning af ord – hvordan man læser ord korrekt.
  • Morfologiske strategier – hvordan man genkender dele af ord og bruger dem til at forstå betydningen.
  • Metakognitiv opmærksomhed – hvordan man selv er bevidst om, hvad man forstår (og ikke forstår), mens man læser.

Træningen foregår gennem aktiviteter med gentaget og kontinuerlig læsning, som forskning viser har særlig god effektiv for elever med læsevanskeligheder (National Reading Panel, 2000).

Undervisningsmaterialet består af:

  • En lærervejledning med lektionsplaner.
  • Et elevkompendium med opgaver og øvelser.
  • Et skønlitterært værk af en kendt forfatter, som bruges aktivt i undervisningen.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen foregår i små grupper med 3-6 elever over 14-16 uger og består af i alt 29 lektioner. Eleverne deltager 1,5-2 klokketimer om ugen i skoletiden. Undervisningen foregår som en del af elevernes normale skoledag.

Undervisningen varetages af en dansklærer eller læsevejleder med kendskab til elevernes udfordringer. Indsatsen er velegnet til elever, der har fulgt almindelig danskundervisning siden skolestart og har et godt mundtligt dansk.

Hvem står bag?

Læs højt, læs stille, læs sammen er udviklet af lektor, ph.d. Henrik Balle Nielsen og adjunkt Johanne Landin Ohnemus fra VIA University College. Undervisningsmaterialet blev afprøvet i foråret 2025 på tre skoler i Jylland.

Indsatsen er målrettet elever, der scorer i det gule område i ordblindetesten – dvs. elever med lettere læsevanskeligheder, men uden egentlig ordblindediagnose.

En landsdækkende undersøgelse

I skoleåret 2025/2026 gennemfører VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i samarbejde med VIA University College en landsdækkende undersøgelse af indsatsens effekt.

Ca. 50 skoler deltager i undersøgelsen. Halvdelen af skolerne udvælges ved lodtrækning til at bruge undervisningsmaterialet, mens den anden halvdel underviser som normalt og benytter deres sædvanlige læseindsatser.

På de skoler, der arbejder med indsatsen, udvælger lærerne elever i 4. klasse, som skal deltage i forløbet. Udvælgelsen sker på baggrund af resultater fra fx ordblindetesten, Elbros ordliste og dansklærerens faglige vurdering.

Alle deltagende elever i klassen testes både før og efter forløbet. Testene er velafprøvede, tilpasset aldersgruppen og gennemføres af lærerne, som kender eleverne bedst.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til indsatsen og/eller VIVE’s evaluering, så er du velkommen til at kontakte projektet på:

E-mail: laesevanskeligheder@vive.dk

Eller henvende dig til følgende projektmedarbejdere:

Mette Friis-Hansen, Projektmanager
Projektleder i Læsevanskeligheder
Tlf. 33 48 08 21
E-mail: mfh@vive.dk

Vibeke Myrup Jensen, Seniorforsker
Projektmedarbejder i Læseklar
Tlf. 33 48 08 90
E-mail: vmj@vive.dk

Forskning bag

Her kan du læse mere om den forskning, som danner grundlag for læseindsatsen Læs højt, læs stille, læs sammen.

Forskning viser, at manglende støtte til elever med læsevanskeligheder kan få store konsekvenser – både for den enkelte elev og for samfundet som helhed. Hvis eleverne derimod får den rette hjælp i tide, kan deres vanskeligheder mindskes, og de får bedre muligheder for at klare sig godt i skolen og senere i livet (Elbro, C. & Petersen, D. K., 2004; Snow, C. E., Burns, M. S., & Griffin, P. (Eds.), 1998).

Investering i målrettede læseindsatser øger chancen for, at elever gennemfører en ungdomsuddannelse og får fodfæste på arbejdsmarkedet (Christensen m. fl, 2023). Det er derfor en vigtig indsats – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Læs højt, læs stille, læs sammen bygger på veldokumenterede metoder, der er særligt velegnede til undervisning i små grupper. Indsatsen er inspireret af forskning og metaanalyser, som har vist, hvad der virker bedst for elever med læsevanskeligheder (Daugaard & Elbro, 2021).

Indsatsen kombinerer tre centrale elementer:

  • Præcis afkodning og forståelse af ord – fokus på både lyd og betydning.
  • Undervisning i små grupper – tilpasset støtte til den enkelte.
  • Gentaget og kontinuerlig læsning – en metode, der styrker både sikkerhed og hastighed i læsningen.

Præcis afkodning og forståelse af ord

Læsning handler om to centrale færdigheder:

  • Fonologisk identifikation – evnen til at genkende og arbejde med sprogets lyde (fonemer).
  • Semantisk identifikation – evnen til at forstå betydningen af ord og sætninger.

Forskningen viser tydeligt, at både fonologisk og semantisk identifikation er centrale for børns læseudvikling og deres evne til at blive gode læsere (National Reading Panel, 2000; Elbro, 2007). Det er derfor vigtigt, at undervisningen styrker begge færdigheder sammen.

Vi ved også, at målrettet træning i fonologisk opmærksomhed allerede i børnehaven og de første skoleår kan forebygge læsevanskeligheder hos mange børn (Elbro, 2007).

Undervisning i små grupper

Undervisning i små grupper (tutoring) giver mulighed for hurtig feedback og støtte tilpasset den enkelte elevs tempo og behov. Forskning viser, at denne form har stor effekt, særligt for elever i risiko for læsevanskeligheder (Slavin m.fl., 2011; Dietrichson m.fl., 2017, 2021).

Gentaget og kontinuerlig læsning

Forskningen viser, at både gentaget og kontinuerlig læsning spiller en vigtig rolle i børns læseudvikling (National Reading Panel, 2000; Juul m.fl., 2023).

Gentaget højtlæsning betyder, at barnet læser den samme korte tekst højt flere gange (typisk 3–4 gange). Målet er, at eleven bliver mere sikker i at genkende ordene og kan læse dem i et passende tempo. Det styrker både læsefærdighed og selvtillid – særligt hos elever med læsevanskeligheder (Kuhn & Stahl, 2003).

Kontinuerlig stillelæsning handler om at læse længere tekster – fx en børnebog – i eget tempo og uden afbrydelser. Det giver erfaring med at læse sammenhængende tekst, udvider ordforrådet og styrker læselyst og forståelse (Krashen, 2004; Guthrie & Humenick, 2004).

Målrettet brug af begge metoder har vist god effekt for elever med afkodningsvanskeligheder (Juul m.fl., 2023).

Referencer

Arnbak, E., & Petersen, D. K. (2018). Kompenserende IT til ordblinde: en støtte eller en sovepude? Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 55(4), 79.

Christensen, V. T., Beuchert, L. og Rasmussen, D. (2023). PISA 2022.Hovedrapport. VIVE- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Daugaard, H.T. & Elbro, C. (2021). Kortlægning af indsatser organiseret i små grupper for elever med læsevanskeligheder i 3.-6. kl. Delrapport 1: Systematisk overblik over eksisterende effektundersøgelser. København: Nationalt Videncenter for Læsning.

Dietrichson, J., Filges, T., Seerup, J.K., Klokker, R.H., Viinholt, B.C., Bøg, M. & Eiberg, M. (2021). Targeted school-based interventions for improving reading and mathematics for students with or at risk of academic difficulties in Grades K-6: A systematic review. Campbell Systematic Reviews, 17(2), 1-78.

Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder: Dysleksi og andre læsevanskeligheder. Gyldendal Akademisk.

Elbro, C. & Petersen, D. K. (2004). Læsevanskeligheder – årsager og undervisning. København: Gyldendal.

Guthrie, J. T., & Humenick, N. M. (2004). Motivating students to read: Evidence for classroom practices that increase reading motivation and achievement. In McCardle, P., & Chhabra, V. (Eds.), The voice of evidence in reading research (pp. 329–354). Brookes Publishing.

Juul, H., Gellert, A. S., Petersen, D. K., & Engmose, S. F. (2023). Undervisning af elever i 3. og 4. klasse med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. Hvad kan anbefales? Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

Krashen, S. (2004). The Power of Reading: Insights from the Research (2nd ed.). Libraries Unlimited.

Kuhn, M. R. & Stahl, S. A. (2003). Fluency: A review of developmental and remedial practices. Journal of Educational Psychology, 95(1), 3–21

National Reading Panel (2000): Teaching Children to Read: An Evidence-Based Assessment of the Scientific Research Literature on Reading and Its Implications for Reading Instruction

Slavin, R. E., Lake, C., Davis, S. R. & Madden, N. A. (2011). Effective programs for struggling readers: A best‑evidence synthesis. Educational Research Review, 6(1), 1–26

Snow, C. E., Burns, M. S., & Griffin, P. (Eds.) (1998). Preventing Reading Difficulties in Young Children. National Research Council, Washington, DC: National Academies Press.