Ældredatabasen
Ældredatabasen – en unik kilde til viden om ældres liv og levevilkår
Ældredatabasen er en unik dansk forløbsundersøgelse, der siden 1997 har bidraget til at skabe viden om ældres liv, livsforløb og levevilkår. Siden den første dataindsamling i 1997 er undersøgelsen blevet gentaget hvert femte år – i 2002, 2007, 2012, 2017 og 2022.
Ældredatabasen følger danskernes liv fra 52-årsalderen og op til 102-årsalderen og giver et bredt indblik i blandt andet arbejdsliv, tilbagetrækning, familierelationer, frivillighed, boligforhold, sociale relationer, ensomhed, funktionsevne og trivsel.
Ældredatabasens særlige styrke er muligheden for at følge udviklingen i ældres liv og levevilkår over tid. De gentagne dataindsamlinger gør det muligt at undersøge, hvordan den enkelte forandrer sig med alderen, hvordan nye generationer af ældre adskiller sig fra tidligere generationer, og hvordan ældres livsvilkår påvirkes af bredere samfundsmæssige forandringer.
Den viden, som forskningen skaber, er vigtig for vores forståelse af ældres levevilkår og bidrager til den offentlige debat om aldring og ældreområdet. Samtidig giver den et solidt empirisk grundlag for politikere og andre beslutningstagere, der skal udvikle og kvalificere fremtidens ældrepolitik og indsatser.
Kontinuiteten i dataindsamlingerne er afgørende for databasens værdi. Den næste dataindsamling er planlagt til 2027 og vil dermed videreføre en unik tidsserie, der har været opbygget gennem 30 år.
Hvilke temaer belyser Ældredatabasen?
Ældredatabasen indeholder oplysninger om en bred vifte af forhold med betydning for ældres liv og levevilkår, herunder:
- Hverdagsliv og livskvalitet: Fx boligforhold, familieliv og omsorgsrelationer, sociale relationer, fritidsaktiviteter og ensomhed.
- Helbred og funktionsevne: Fx selvvurderet helbred, sygdom, funktionsevne og behov for hjælp.
- Arbejdsliv og pensionering: Fx tilknytning til arbejdsmarkedet, tilbagetrækning og overgangen til pension.
- Sociale og økonomiske forhold: Fx økonomiske ressourcer, brug af offentlige ydelser og behov for pleje og omsorg.
Hvad kan Ældredatabasen bruges til?
Ældredatabasen giver mulighed for at undersøge udviklingen i ældres liv og levevilkår fra forskellige perspektiver:
- Aldersforandringer: Hvordan ændrer menneskers liv og levevilkår sig, i takt med at de bliver ældre? Fx hvordan helbred og sociale relationer udvikler sig hos personer født i 1935, fra de er 62 til 82 år.
- Kohorteforskelle: Hvordan adskiller mennesker på samme alder sig, når de tilhører forskellige generationer? Fx forskelle mellem 62-årige fra førkrigsgenerationen og 62-årige fra efterkrigsgenerationen.
- Forskelle mellem aldersgrupper: Hvordan adskiller forskellige aldersgrupper sig på et givent tidspunkt? Fx forskelle mellem 57-årige og 97-årige i 2022.
Hvem kan bruge Ældredatabasen?
Ældredatabasen er en vigtig ressource for forskere og analytikere ved VIVE og andre danske forsknings- og analyseinstitutioner, der arbejder med viden og dokumentation på ældreområdet. Databasen er også relevant for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere, der har behov for viden om ældres liv og levevilkår som grundlag for udvikling og tilrettelæggelse af politik og indsatser. Data fra Ældredatabasen kan tilgås via VIVE til videnskabelige og statistiske formål. Databasen er desuden arkiveret hos Rigsarkivet.
Fakta
Metode og deltagere
Ældredatabasen bygger på spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres med fem års mellemrum. I alt indeholder databasen over 28.000 besvarelser fra godt 22.000 unikke personer.
Validerede måleinstrumenter
Undersøgelsen anvender blandt andet følgende validerede måleinstrumenter: MOS Social Support Survey Instrument, ADL Questionnaire, UCLA-3, WHO-5 og ASCOT.
Kommende dataindsamling
Den næste dataindsamling er planlagt til 2027.