Chatten som fortrolig

Den digitale udvikling har ændret måden, unge søger information og rådgivning. AI-chatbots er blevet mere tilgængelige og giver mulighed for hurtige, personligt tilpassede og anonyme svar døgnet rundt. Samtidig mistrives flere unge, og mange offentlige tilbud oplever et stigende pres. I denne sammenhæng kan AI-chatbots fremstå som et lettilgængeligt værktøj til støtte og rådgivning.

Undersøgelsen viser, at unge bruger ChatGPT til social og følelsesmæssig støtte i forskellige situationer, herunder præstationspres, ensomhed, psykiske udfordringer og konflikter med venner og familie. Chatbotten opleves som et attraktivt værktøj, fordi risikoen for at blive misforstået eller dømt føles lavere end i samtaler med mennesker. Samtidig understreger de unge, at menneskelige relationer har kvaliteter, som chatbots ikke kan erstatte.

Tabubelagt at skrive med chatten

De unge fortæller, at dialoger med chatbotten ofte giver afklaring og ro. Alligevel kan det føles ”åndsvagt” at betro sig til en chatbot, og flere er bekymrede for, at andre vil tro, de opfatter chatbotten som en ven. Derfor taler mange ikke åbent om deres brug af chatbotten til støtte og rådgivning.

Både unge og nøglepersoner peger på risici ved brugen. De fortæller, at chatbotten kan fastholde negative tankemønstre, give overfladisk vejledning, og at det er problematisk, hvis chatbotten helt erstatter kontakt med andre mennesker i værste fald erstatte kontakt med andre mennesker. Derudover udtrykkes bekymring for, hvad der sker med de personlige oplysninger, som unge deler med virksomheden bag ChatGPT.

Undersøgelsen peger samlet på et presserende behov for, at vi som samfund forholder os aktivt til brugen af AI-chatbots til social og følelsesmæssig støtte og de potentielle konsekvenser, som dette kan have.

Metode

Undersøgelsen bygger på flere datakilder: interviews med unge, chatbot-dialoger samt interviews med centrale aktører fra blandt andet Børns Vilkår og Center for Digital Psykiatri.

Deltagerne er 18-33 år (i gennemsnit 24 år), herunder 5 er mænd og 18 kvinder. Hovedparten er studerende, mens de øvrige er i gymnasiet, i arbejde eller uden for job og uddannelse. Flere har erfaring med professionel hjælp, typisk psykologsamtaler.

Undersøgelsen er eksplorativ og kan ikke generaliseres til alle unge. Resultaterne skal derfor tolkes set i lyset af deltagernes baggrund.