Daginstitutioner som instrument til at bryde social arv

Fænomenet "negativ social arv" handler på det ydre plan om ringe, eller måske slet ingen, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det, der ser ud til at gå "i arv" på et sociologisk plan, er individets position og positionering i sociale sammenhænge. Forudsætninger for at kunne skabe sig en position i de sociale felter er den økonomiske kapital, men også kulturel og social kapital. Disse kapitalformer knytter sig, set ud fra den franske sociolog Pierre Bourdieu, sammen og definerer socialt udsatte grupper som placeret i en marginaliseret position i forhold til andre samfundsgrupper. Den sociale arvs psykologiske karakter kan vise sig ved intellektuelle, emotionelle og sociale vanskeligheder gennem opvæksten. Mestringsforskningen giver anledning til at se efter muligheder gennem bevidst fokusering på styrkelse af den enkeltes udvikling, hvorved socialt protektive omgivelser fremmes og risikoen for marginalisering mindskes.
Samfundets institutioner og tidlig social indsats kan betragtes som steder at sætte ind for at afhjælpe social ulighed, som består i forskelle på adgang til livsmuligheder. Kan vi gennem en bevidst fokusering på tidlig indsats og dagtilbud være med til at bryde ind i "mønstrene" og gøre en "positiv forskel"?
Spørgsmålene belyses i dette arbejdspapir ud fra studier af den nationale og internationale forskning og fra resultater fra et igangværende dansk kvalitativt studie.
I afgrænsning af feltet anvendes en arbejdsmodel, som rummer såvel interventionsprogrammer som udbytte, samt forudsætninger som antages at være i "spil" og være afgørende for, om en given intervention giver udbytte eller ej. Vi fokuserer på 1) rammebetingelser, 2) praksisfeltet samt 3) interventionsprogrammer.