Demokratisk effektivitet

Udredningsfristen i børne- og ungdomspsykiatri blev overskredet i 70 procent af sagerne i 2019-2022. Der er også problemer ved blandt andet ventetidsgaranti på kræftområdet og implementering af folkeskolereformen, kvaliteten af dagtilbud, skattereformen, politireformen og vandmiljøreguleringen af landbruget.

Langt fra alle love og reformer bliver implementeret og får virkning for borgere. Dette er et demokratisk effektivitetsproblem, påpeger Søren C. Winter, der er professor emeritus i VIVE.

”Hvad er demokratiet værd, hvis den lovgivning, der bliver vedtaget, ikke får betydning i praksis? Hvis vi ved, hvad der kendetegner de situationer, hvor lovene implementeres og virker som forventet, kan vi arbejde for, at det kommer til at ske oftere end i dag,” siger han.

Søren C. Winter har sammen med Maria Falk Mikkelsen, seniorforsker i VIVE, skrevet et essay om demokratisk effektivitet. Essayet er et bidrag til Magtudredning 2.0.

Er lovene godt håndværk?

Kommuner og regioner spiller ofte en central rolle, når love skal føres ud i livet. Det samme gør frontarbejdere som læger, sygeplejersker, sagsbehandlere og lærere. Derfor er det afgørende, om de rent faktisk er villige til at implementere lovene, og om de har den nødvendige kapacitet til rådighed.

Et centralt spørgsmål er desuden, om lovene er skruet sammen, så det er muligt at implementere dem i praksis, og så de får den ønskede effekt, hvis de bliver implementeret.  

”Der kan være mange forhindringer for, at en lov får virkning i praksis, og det bliver yderligere svært, hvis det, der skal implementeres, ikke er godt håndværk,” siger Maria Falk Mikkelsen.

Vi ved, at lovgivningsprocessen er forkortet, og spørgsmålet er, hvad det betyder for lovgivningens kvalitet.”