Efter- og videreuddannelse i sundhedsvæsenet

Et stort og vidtforgrenet udbud af efter- og videreuddannelser på sundhedsområdet er for nogle medarbejdere svært at overskue. I interviews med repræsentanter for arbejdsgivere, medarbejdere, styrelser og uddannelsesinstitutioner efterspørges en national strategi, der kan være med til at organisere udbuddet.

Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet skal komme med anbefalinger til, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven. Efter-/videreuddannelse af personalet i sundhedsvæsenet er et af områderne, der kan bidrage til dette. Kommissionen har bedt VIVE om at undersøge det eksisterende udbud af efter-/videreuddannelse, herunder identificere styrker, udfordringer og mulige greb til at imødekomme udfordringerne.

Resultater

Undersøgelsens resultater er opsummeret i fire dilemmaer med dertilhørende bud på løsninger:

Der efterspørges en national strategi til at rydde op i en jungle af udbud
Udbuddet, som det er i dag, er svært at overskue og bygger i nogle tilfælde på den historiske udvikling af både uddannelser og efter-/videreuddannelse. En national strategi kan være med til at gøre udbuddet mere overskueligt, ligesom det i endnu højere grad kan understøtte den fremadret-tede udvikling i sundhedsvæsenet.
Klarere karriereveje kan afhjælpe medarbejderes uklarhed omkring udbyttet af efter-/videreuddannelse og understøtte deres motivation
Der er et behov for, at nogle professioner påtager sig nye opgaver for at aflaste andre professio-ner. En sådan opgaveforskydning skaber i mange tilfælde et behov for efter-/videreuddannelse. Det varierer imidlertid på tværs af arbejdspladser, hvilke opgaver der forskydes mellem professio-ner. Ikke alle steder findes en bevidsthed om, hvilke opgaver der kan og må forskydes. Endelig er det også uklart, hvem opgaverne kan forskydes til.
Kompetencegivende uddannelser på tværs som kan understøtte tværfagligt samarbejde
En stor del af efter-/videreuddannelse har traditionelt haft fokus på specialiseringer og monofaglig efter-/videreuddannelse. Det vil sige, at efter-/videreuddannelsen er afgrænset til en enkelt pro-fession. Kompleks opgaveløsning, opgaveforskydning og mangel på arbejdskraft forudsætter imid-lertid samarbejde på tværs af professioner. Arbejdspladserne efterspørger fremadrettet efter-/videreuddannelse på tværs af professioner, fordi mange opgaver skal løses i samarbejde på tværs af professioner, og samarbejde anses som en nødvendighed.
Tydeligere incitamenter skal understøtte arbejdspladsernes motiver til at sende medarbejdere på efter- og videreuddannelser
Arbejdspladserne kan have vanskeligt ved at sende medarbejderne på efter-/videreuddannelse. Dette skyldes flere forskellige udfordringer for både arbejdsplads og medarbejdere, herunder;
- Udfordringer med at skabe plads i vagtplanerne
- Økonomiske begrænsninger
- Manglende viden om mulighederne for efter-/videreuddannelse
- Geografi; Ved den fysiske afholdelse af efter-/videreuddannelse kan holdene ikke altid fyldes op og afholdes. Dette skyldes i nogen tilfælde, at geografien begrænser deltagerne.

Metode

Til afrapporteringen er der indsamlet data gennem en dokumentanalyse og en interviewundersøgelse

Dokumentanalysen består af en afsøgning af offentligt tilgængelige kilder omhandlende udbuddet af efter-/videreuddannelse, der er relevant for medarbejdere på sundhedsområdet. Der indgår samlet 705 forskelli-ge efter-/videreuddannelser i dokumentanalysen.

Data til dokumentstudier er indsamlet i perioden fra ultimo marts til primo maj 2023.

Grundet tidsrammen for undersøgelsen er dokumentstudiet ikke en totalafdækning. Således er dataindsam-lingen afsluttet inden den totale mætning af data er sket. Konkret betyder det fx at private udbudte efter-/videreuddannelser kun i begrænset omfang er indeholdt i dokumentstudiet.

Interviewundersøgelse består af 24 interviews med følgende grupper: