Evaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé

Red Barnet Ungdom udviklede i 2015 et nyt koncept for frivilligt drevet læringscaféer. Konceptet giver et bud på, hvordan folkeskolereformens ambition, om at øge fagligt svage elevers niveau, kan indfris via samarbejde med civilsamfundet.

Meget forskning dokumenterer, at læringsbaseret faglig støtte i form af tutoring er én af de mest effektive metoder til at styrke de faglige præstationer hos fagligt og socialt udsatte elever. Derfor var det udgangspunktet for udviklingen af konceptet. Læringscaféerne fokuserer på at udvikle elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer ved at målrette en læringsbaseret faglig støtte til projektets målgruppe: de fagligt og socialt udsatte børn i folkeskolen.

I læringscaféen træner eleverne deres faglige færdigheder via aktive læringsøvelser og hjælp til lektierne. Indholdet og det faglige fokus i læringscaféen koordineres i samarbejde med skolen to til fire gange om året. På koordineringsmøder deltager de frivillige projektledere og den kontaktperson, læringscaféen har på skolen. Læringscaféens frivillige klædes på til at udvikle og stå for aktive læringsøvelser via Red Barnet Ungdoms tiltag for kompetenceudvikling samt diverse inspirationsmaterialer.

Læringscaféerne er udviklet af Red Barnet Ungdom med støtte fra Egmont Fonden.

Resultater

For at evaluere læringscaféerne bedst muligt har VIVE fulgt de samme elever over tid og stillet dem de samme spørgsmål ad tre omgange. Det var ikke muligt at se en udvikling i hverken elevernes trivsel, motivation for læring eller faglige selvtillid på de ti uger, der gik fra første til anden spørgerunde.

Nedenstående konklusioner bygger udelukkende på svar fra første spørgerunde, hvor eleverne har angivet, hvor længe de har gået i læringscafé samt svaret på en række spørgsmål, som tilsammen vedrører de tre forventninger samt vurderingen af læringscaféen.

Trivsel

Elever, som har gået i læringscafé i over et halvt år, vurderer deres trivsel markant højere, end elever, som har gået i læringscafé i under et halvt år. Desuden vurderer ældre elever deres trivsel højst. Det er interessant, fordi en række undersøgelser i forbindelse med evalueringen af skolereformen konstaterer en faldende trivsel, jo ældre eleverne bliver.

Faglig selvtillid

Analysen viser også en positiv sammenhæng mellem tid i læringscafé og elevernes faglige selvtillid. Elever, som har gået i læringscafé i over et halvt år, har i gennemsnit markant højere faglig selvtillid, end elever, som har gået i læringscafé i under et halvt år.

Motivation for læring

Endelig viser analysen, at pigerne i læringscaféen i gennemsnit er betydeligt mere motiverede for læring, end drengene er. Derudover er udskolingselever mere motiverede for læring end deres yngre skolekammerater fra mellemtrinet.

Vurdering af læringscaféerne

Samlet set tyder resultaterne på, at eleverne kan udvikle sig både trivselsmæssigt og fagligt i læringscaféerne.

Det er dog vigtigt at understrege, at evalueringens datagrundlag bygger på få besvarelser. Det betyder, at resultaterne skal betragtes som indikatorer og umiddelbare tendenser, som bør granskes og forklares yderligere, hvis de reelle effekter af læringscafékonceptet ønskes undersøgt.

Anbefalinger 

For det første bør fremtidige evalueringer af lignende indsatser opnå større viden om de frivillige, som underviser i caféerne. Læringscaféens frivillige klædes på til at udvikle og stå for aktive læringsøvelser gennem Red Barnet Ungdoms tiltag for kompetenceudvikling. Men da læringscaféer både skal tilpasses den specifikke skolekontekst og de konkrete behov hos den elevgruppe, der benytter sig af tilbuddet, bliver Red Barnet Ungdoms ramme for læringscaféerne forvaltet ganske forskelligt. Det gør det svært at identificere både fremmende og hæmmende forhold ved de respektive lokale caféer. Derfor kan fremtidige evalueringer med fordel have en større indsigt i de frivilliges kompetencer og ressourcer.

For det andet bør fremtidige evalueringer overveje, hvordan målgruppen fastholdes gennem hele undersøgelsen. Da målgruppen er fagligt og socialt udfordrede elever, hæmmer det givetvis fremmødet, hvilket igen kan forklare de få gengangere på tværs af undersøgelsens tre spørgerunder. Gruppen af elever deltager i læringscaféerne på frivillig basis, og det gør det udfordrende at sikre et stort og varieret datagrundlag.

For det tredje bør fremtidige evalueringer indtænke, hvordan man sikrer mere nuancerede og varierede svar på spørgsmålene i spørgeskemaet. For eksempel når det gælder motivation for læring og deres faglige selvtillid. Det kan synes paradoksalt, at eleverne svarer ganske positivt på disse spørgsmål, da de jo netop kommer i læringscaféerne, fordi de har behov for ekstra støtte i skolen.

Metode

Vi undersøger udviklingen over tid gennem en progressionsmåling for at se, om forventningerne til projektet indfris. Modsat et klassisk før og efterstudie har der i denne evaluering været tre spørgerunder i projektperioden. Det er gjort for at udvikle en større sikkerhed om en egentlig progression.
I alt består datagrundlaget af 176 elevbesvarelser fordelt på de tre spørgerunder. Spørgeskemaet er foretaget med ti ugers mellemrum på de enkelte skoler med start i efteråret 2017 og afslutning i foråret 2018. Der er 98 besvarelser i første spørgerunde, 56 i anden og 22 i sidste. Der var dog så få svar i sidste spørgerunde, at det er umuligt at drage konklusioner ud fra.

Elever fra i alt ti skoler har deltaget. Svarpersonerne er elever i 3.-9. klasse, som har brugt læringscaféerne på det tidspunkt, hvor de tre spørgerunder er blevet foretaget.