Mikkel Giver Kjer

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har i samarbejde med VIA University College gennemført en undersøgelse, der både kortlægger skolernes praksis i arbejdet med elever i matematikvanskeligheder og tegn på talblindhed i 1.–4. klasse samt giver konkrete bud på, hvordan indsatsen for elevgruppen kan kvalificeres.

Langvarigt bekymrende skolefravær er steget til et niveau, der kalder på viden om årsager og karakteristika med henblik på at indkredse løsninger til at nedbringe fraværet. På den baggrund har VIVE for Undervisningsministeriet lavet en undersøgelse, der udvikler en definition af langvarigt bekymrende skolefravær (LBF), gennemfører analyser af omfang, udvikling og karakteristika blandt elever med LBF samt udarbejder anbefalinger til det forsatte arbejde.

Hvilke indsatser kan forebygge skolefravær? Denne rapport kortlægger den eksisterende viden om forebyggelse af skolefravær på tværs af forskning, evalueringer og praksiserfaringer og peger på tre gennemgående temaer, som skoler kan have fokus på i det forebyggende arbejde.

Fire projekter på behandlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og ungehjem har til formål at styrke undervisningen, herunder elevernes forståelse af deres rettigheder. VIVE har evalueret projekterne, og evalueringen viser, at elever og undervisere overordnet oplever projekterne som meningsfulde og kan styrke trivsel. Den faglige udvikling for eleverne er dog begrænset på tværs af projekterne.

VIVE har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i fagene afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Fokus er på sammenhængen mellem forsøgsprøven og de faglige mål i fagene samt på selve afviklingen, bedømmelsen og karaktergivningen – og på erfaringer med nye teknologier som generativ kunstig intelligens. Samlet set er den overordnede vurdering af forsøgsprøverne i afsætning A og matematik G positiv, mens den overordnede vurdering af forsøgsprøven i matematik F er blandet.

Dette notat viser udviklingen i lærerfravær i folkeskolen og i den private undervisningssektor.

Kontroversielle emner udgør en særlig gruppe emner i undervisningen, der kan afstedkomme reaktioner blandt eleverne. Denne rapport afdækker lærernes erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle.

Et lodtrækningsforsøg af skoleindsatsen Doolexia, som er rettet mod elever med ordblindhed og andre læse- og stavevanskeligheder, viser, at indsatsen hjælper eleverne til at stave og læse bedre, og effekten holder ved et halvt år efter, Doolexia-forløbet er afsluttet.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette notat 3 udgør det endelige input til Børne- og Undervisningsministeriet beslutningsproces om, hvorvidt der skal gennemføres en tillægsundersøgelse om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud i sammenhæng med den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 3-5-årige.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Notat 1 har til formål at give fælles vidensgrundlag om to forhold, der skal indsnævre og fokusere det videre forarbejde.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette botat 2 beskriver de fokusområder samt metodiske tilgange, metoder og redskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet med afsæt i notat 1 har prioriteret bliver undersøgt og beskrevet nærmere.

Faglig ledelse har potentiale til at øge den faglige kvalitet i fritidstilbud samt understøtte pædagogernes arbejdsglæde og motivation. Det viser et forskningsprojekt fra VIVE.

Undervisere i folkeskolen har generelt været tilfredse med Det nationale initiativ for de mest udsatte børns læring og trivsel efter covid-19. Eleverne har dog blandede oplevelser. De oplever at have haft lettere ved at få hjælp i timerne, men også mere uro og støj i timerne.

Vejlederne på EUD er en bredt sammensat gruppe med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer, som i samarbejde med skolernes faglærere skal hjælpe de 20-35 pct. elever, der enten er ordblinde eller læsesvage. Vejlederne ser muligheder for at forbedre samarbejdet med faglærerne igennem blandt andet mere inddragelse i undervisningen og øget sparring om eleverne og deres behov.

Loven om styrket forældreansvar skulle nedbringe børns ulovlige skolefravær ved midlertidigt at standse børne- og ungeydelsen til forældrene. VIVEs evaluering af loven viser, at det kun sker i meget begrænset omfang. Loven rammer omvendt socialt skævt, og håndhævelsen af loven er forbundet med store administrative byrder. Endelig viser evalueringen store kommunale forskelle.

Uvidenhed og fordomme om social- og sundhedsfagene er medvirkende årsager til, at fagene har vanskeligt ved at rekruttere både til job og til uddannelse. En række indsatser kan imidlertid bidrage til at styrke fagenes image – ikke mindst blandt unge. Det viser denne rapport.

Kometernes jul er lykkedes med at nå bredt ud til målgruppen af 7-14-årige børn. Mange af børnene synes at have fået vakt en umiddelbar nysgerrighed på at vide mere om planeter, teknologi og eksperimenter. Til gengæld er der ingen målbare effekter på målgruppens interesse for videnskab og teknologi. Det viser VIVEs og Epinions evaluering af udbredelsen, modtagelsen og effekter af Kometernes jul og læringsuniverset Universet Udenom.

I Roskilde Kommune stiger antallet af borgere, der trækker på kommunale serviceydelser, men udbuddet af arbejdskraften er uændret. Denne analyse afdækker kommunens muligheder og udfordringer i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere i den kommunale organisation. Analysedesignet, som består af spørgeskema- og registerdata, er anvendeligt for alle danske kommuner, hvis de ønsker et styrket vidensgrundlag på området.

Delrapport 2: Dokumentstudiet af bl.a. uddannelsernes faglige profil

Rapporterne kaster lys over en bred vifte af karakteristika, styrker og udfordringer ved de danske offentlige lederuddannelser. VIVE bidrager dermed med viden til den arbejdsgruppe, der kommer med anbefalinger til fremtidens offentlige lederuddannelser.

Supplerende spørgeskema til deltagerne fra Den Offentlige Lederuddannelse (DOL)

Lærernes undervisningspraksis har en stærkere sammenhæng med skoleelevernes faglige resultater, end lærernes kompetencer og rammebetingelser har. Det gælder især for elever med lave faglige resultater. Det understreger betydningen af lærernes undervisningspraksis for elevernes læring.

En øget vægt på faglighed og et større lokalt ledelses- og handlerum vinder frem i den offentlige sektor. Erfaringerne fra Skandinavien viser, at disse former for offentlig styring kan skabe bedre offentlig service.

Fire år efter folkeskolereformen blev iværksat, er der ingen større ændringer at finde i elevernes faglige resultater i dansk og matematik i 9. klasse sammenlignet med årene før reformen. Der er dog tegn på fremgang i matematik og tilbagegang i dansk i de nationale test i 6. klasse. Flere udskolingsklasser oplever, at der er ro i timerne, hvilket også afspejler sig i bedre faglige resultater for disse elever.

Folkeskolereformen har ført til en delvis styrkelse af skolernes ledelse. Særligt har den styrket den specifikke pædagogiske ledelse, som tager afsæt i resultatmål. Denne type ledelse har positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel, viser en ny rapport. Rapporten finder også, at ledelse gennem motivering og anerkendelse har betydning for lærernes arbejdsglæde og samarbejde.

Siden reformen af folkeskolen har kommunerne øget brugen af styring efter mål og resultater, viser ny rapport. Der er primært tale om en blød styringsform, hvor kommuner og skoler har dialog om elevernes faglige resultater og trivsel. Rapporten viser også, eleverne klarer sig bedre ved afgangsprøver i dansk og matematik på de skoler, hvor den kommunale mål- og resultatstyring går hånd i hånd med autonomi til skolelederen.

VIVE har undersøgt årsagerne til lærerfravær, hvem og hvordan lærernes timer dækkes i deres fravær, og hvordan lærerfravær og brugen af vikarer defineres og registreres.

VIVE har evalueret Red Barnet Ungdoms koncept for læringscaféer. Læringscaféerne er frivilligt drevet og giver et bud på, hvordan fagligt svage elevers niveau og trivsel kan øges med udgangspunkt i civilsamfundets ressourcer. Samlet set tyder resultaterne på, at eleverne kan udvikle sig både trivselsmæssigt og fagligt i læringscaféerne.

VIVE har evalueret udviklingsprojektet Lær med Familien. Projektet består af en række aktiviteter, der skal bygge bro mellem skole og hjem. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. Fire skoler i Viborg og Høje Taastrup har deltaget i projektet, og VIVEs evaluering viser, at især de yngste elever har haft glæde af projektet.

Eleverne er glade for bevægelse i undervisningen, men de oplever, at skoledagene er for lange. Deres oplevelse af skoledagens længde afhænger dog meget af timernes indhold og form. Der er gode erfaringer med at bruge den understøttende undervisning på en måde, som motiverer og engagerer eleverne. Det viser en analyse blandt elever i 2. og 4. klasse på tre skoler.

Undervisningsministeriets læringskonsulenter på inklusionsområdet er lykkedes med at have en bred vifte af indsatstyper til kommuner og skoler og indgår i væsentlig grad som proceskonsulenter i kommunerne. Det viser VIVEs evaluering.

Denne rapport ser nærmere på, hvordan skolelederne vurderer deres handlefrihed i årene efter reformen. Derudover giver undersøgelsen en række perspektiver på udviklingen i skoleledernes egen rolle som pædagogisk leder.

Danske skoleledere har i dag nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden. Det viser denne rapport fra VIVE, der undersøger skoleledernes rolle i forbindelse med implementeringen af reformen.

Denne rapport afdækker, hvilken betydning skoleledelsen har for implementering af reformen i skolens undervisning og for elevernes læring og trivsel. Rapportens analyser trækker på flere typer data: spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere og elever på skolerne, interviews og dokumentanalyse på udvalgte skoler samt registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

Regeringen vil igen bruge millioner på at belønne skoler, der løfter de fagligt svageste elever. Men sidste gang var resultaterne begrænsede. Det skriver Mikkel Giver Kjer og Jens Dietrichson i en kronik, der har været bragt i Weekendavisen med rubrikken Red folkeskolen fra uendelig zigzagkurs.

Hvis undervisningstid har betydning for elevernes faglige udbytte, bør PISA-resultaterne måske ikke komme som en fuldstændig overraskelse. Det skriver forskningsprofessor Hans Henrik Sievertsen og chefanalytiker Mikkel Giver Kjer et debatindlæg bragt i folkeskolen.dk.

Hvis vi skal finde løsninger på skolefravær, skal vi droppe de hurtige løsninger, som alene ser fravær som problemet. Ellers risikerer vi kun at behandle det synlige tegn uden at forstå de forskellige problemer, fraværet på samme tid kan være udtryk for. Det skriver fem VIVE-forskere og -analytikere i en kronik i Politiken.

Mere end hver fjerde 15-årige dansker præsterer lavt i matematik. Ny undersøgelse peger på tre områder, der kan styrke indsatsen på matematikområdet. Mikkel Kjer, chefanalytiker i VIVE, og Pernille Bødtker Sunde, forsker i VIA, kommer med tre bud på, hvordan vi styrker elevernes matematikevner. Indlægget har været bragt i Skolemonitor.

Forebyggelse af langvarigt skolefravær kræver et bredere blik på skolens praksis og mere viden om, hvilke indsatser der virker – og under hvilke betingelser. Det skriver chefanalytiker Mikkel Giver Kjer og analytiker Maja Corydon i en Ny viden-artikel bragt i Skolemonitor

Målrettede indsatser – eller interventioner – er efterhånden blevet en fast del af både dansk og international uddannelsespolitik. Populært sagt er en intervention en tidsafgrænset og målrettet indsats, som skolen iværksætter for at forbedre elevers faglige niveau, trivsel eller adfærd. Det skriver tre VIVE-forskere i en kronik i Weekendavisen.

Ca. 15.000 lærere arbejder i dag uden for undervisningssektoren. Hvis en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne skal blive mere end en politisk overskrift, kræver det, at nogle af dem finder vejen tilbage. Det er ikke urealistisk.

Vi bør interessere os langt mere for tidlig opsporing af mistrivsel. Det skriver chefanalytiker Mikkel Giver Kjer og professor MSO Hans Henrik Sievertsen i et debatindlæg, som har været bragt på folkeskolen.dk den 6. november 2025.

Det teoretiske tankegods bag folkeskolereformen får nu hård kritik: Evidensen holder ikke. Det skriver chefanalytiker Mikkel Giver Kjer og professor MSO Hans Henrik Sievertsen i denne kronik, der har været bragt i Weekendavisen.

Hatties forskning har gjort ham til en af verdens mest indflydelsesrige skikkelser inden for uddannelsesforskning. Men nu konkluderer et internationalt forskerhold, at hans forskning er så fejlbehæftet, at den forvirrer mere end den gavner. Det skriver professor MSO Hans Henrik Sievertsen og chefanalytiker Mikkel Giver Kjer i et debatindlæg, der har været bragt i folkeskolen.dk

Frikommuneforsøget havde ikke de forventede effekter på skoleområdet. Men hvorfor er frisættelse så svært? Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen giver her tre mulige forklaringer.

Hver femte danske elev har inden for to uger misset mindst én skoledag, skriver Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen i en klumme i folkeskolen.dk

Lærerprofessionen er blevet mindre attraktiv, og det kan forstærke lærermanglen. Senioranalytiker Mikkel Giver Kjer og professor Hans Henrik Sievertsen har kigget ud over Danmarks grænser for at finde løsninger.

Oprydning, gulvvask og afskrabning af tyggegummi. Børne- og undervisnings­ministeren ønsker mere opdragende metoder for at fremme ro og orden, men hvad siger forskningen om brugen af sanktioner i skolen?

Regeringen vil prioritere tæt på én milliard kroner fra 2024-28 på at lave intensive undervisningsforløb for elever med udfordringer. Implementeringen er altafgørende for, at det kommer til at fungere, lyder det fra VIVE på baggrund af en ny rapport.

Der er for få, der søger ind på velfærdsuddannelserne. Det skyldes blandt andet et dårligt image, men også at de unge ved for lidt om fagene. En af løsningerne er kampagner målrettet folkeskolen.

VIVE konkluderer i en ny undersøgelse, at sanktionering af ulovligt skolefravær virker, men at det rammer elever i udsatte positioner. Derfor er økonomiske sanktioner næppe den rette løsning, skriver senioranalytiker Mikkel Giver Kjer og projektchef Gunvor Christensen i denne kronik, der har været bragt i Altinget.

Folkeskolereformen fik en hård fødsel, og nu åbner en forsøgsordning for et opgør med den længere skoledag. Men evalueringer viser, at elevernes faglige niveau er bevaret, og at langt de fleste elever stadig trives. Mest overraskende er det, at flertallet af lærerne mener, at mange af reformens elementer fremmer elevernes læring. Denne artikel er bragt som kronik i dagbladet Information den 23. maj 2017

Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde? Det korte svar er ”ja”. I dette inspirationshæfte præsenterer VIVE de vigtigste fund fra DBU’s beskæftigelsesprojekt Fodbold for Fremtiden - et projekt, der bygger bro mellem foreningslivet og arbejdsmarkedet.

Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed – uanset social baggrund.

Loven om styrket forældreansvar giver kommuner mulighed for at suspendere børne- og ungeydelsen ved højt ulovligt skolefravær. Anvendelsen varierer dog markant mellem kommuner, og sanktionen rammer især ressourcesvage familier og familier med ikke-vestlig baggrund.