Flytning, når borgeren ikke selv kan give samtykke
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Ledelse og implementering, Socialområdet
Regeringen og KL igangsatte i 2016 nye frikommuneforsøg, Frikommuneforsøg II, der løb i perioden 2016-2020. Denne rapport evaluererer et forsøg gennemført af frikommunenetværket ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”, der i denne sammenhæng består af kommunerne Favrskov, Herning, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa. Kommunerne kan fortsætte frikommuneforsøgene i 2021, mens der træffes beslutning om eventuel justering af lovgivningen.
Frikommuneforsøget om det specialiserede socialområde gav de seks kommuner mulighed for selv at organisere og gennemføre flyttesager for borgere, som ikke kan give informeret samtykke til flytning på grund af betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Servicelovens paragraf 129, stk. 1 foreskriver i dag, at kommunerne skal indstille sådanne flyttesager til behandling og afgørelse i Familieretshuset, inden borgerne kan flytte til nyt botilbud.
Kommunernes begrundelse for at gennemføre forsøget er, at de oplever, at den nuværende procedure er meget bureaukratisk, omkostningsfuld og en indskrænkning i kommunernes mulighed for at tilbyde borgere i målgruppen det bedst mulige botilbud.
VIVEs evaluering af flytteforsøget er sket på opdrag fra Social- og Indenrigsministeriet.
Fremdrift og sammenhæng i flyttesagerne
Evalueringen af flytteforsøget viser, at den kommunale håndtering af flyttesagerne kan skabe fremdrift og sammenhæng i sagerne. Det kan forbedre borgernes forløb og give kommunerne bedre muligheder for at udnytte kapaciteten af botilbud, og flytningerne kan gennemføres mere fleksibelt og koordineret med andre flytninger.
Erfaringer med implementering
Kommunernes erfaringer viser, at implementeringen af de nye opgaver og procedurer i forbindelse med gennemførelsen af flyttesagerne kræver en klar organisering af arbejdet i kommunerne. Her peger evalueringen på vigtigheden af overblik, tydelige procedurer samt god samarbejdskultur i kommunen. Og så er det vigtigt, at kommunens medarbejdere har adgang til viden om målgruppen og relevant lovgivning om blandt andet samtykke og værgemål i de relativt sjældne flyttesager.
Borgernes værger udtrykker tilfredshed med flytninger
Evalueringen bygger blandt andet på interview med ti værger, som fortæller, at borgernes boligsituation og livskvalitet er blevet forbedret. Det betyder ikke, at værgerne er tilfredse med alt ved flytteproces og botilbud, men overordnet er de tilfredse med, at borgerne er flyttet til en ny og bedre bolig. Værgernes vurderinger er underbygget af kvantitative registreringer af borgernes medicinindtag, magtanvendelse mod dem og voldsepisoder, der for langt størstedelen af borgerne er uændrede efter flytningen.
Faglig tilfredshed blandt medarbejdere
De medarbejdere, der gennem forsøget har gennemført flyttesagerne, udtrykker stor faglig tilfredshed. De er både stolte over, at det lykkedes at gennemføre flytteforløbene, og at borgerne er flyttet til et botilbud, der bedre imødekommer deres behov og bidrager til bedre livskvalitet.
Fem vigtige erfaringer for det videre arbejde
Evalueringens resultater peger både på muligheder og udfordringer for kommunernes gennemførelse af flyttesagerne. Forsøget har givet viden og erfaringer, der kan bruges til at udnytte muligheder og håndtere udfordringer. Evalueringen fremhæver vigtigheden i, at kommunerne håndterer udfordringerne med:
- organisering og procedurer for flyttesagerne
- opsporing af målgruppen
- faglige vurderinger af borgernes grundlag for at give samtykke, herunder stiltiende samtykke
- faglige vurderinger af, hvilke indsatser der kan sættes i værk, så borgeren kan blive boende i sin eksisterende bolig
- adgang til sparring og rådgivning for de involverede medarbejdere, for eksempel vedrørende lovfortolkning og håndtering af værgemål.
Metode
Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative metoder. Evalueringen anvender kvantitative data i form af registreringsskemaer, der er udfyldt af kommunernes projektledere og relevante medarbejdere. De kvalitative data kommer fra interview, der er foretaget både individuelt og i grupper. De tre interviewformer er 1) telefoninterview, 2) interview ansigt til ansigt og 3) videointerview via Skype.
De kvalitative interview er gennemført af VIVE med 6 kommunale projektledere og 10 medarbejdere, primært sagsbehandlere, og 10 værger, der i en del tilfælde også er pårørende til borgere, der har deltaget i forsøget. Interviewene blev gennemført ad flere omgange – først halvvejs i projektet, i foråret 2019, for at give input til den videre implementering; dernæst i sommeren 2020 med henblik på at indgå i evalueringen og give input til den videre beslutningsproces forud for afslutningen af frikommuneforsøgene ved udgangen af 2021.
Mere om frikommuneforsøg
Denne evaluering er en af i alt fem rapporter, VIVE har udgivet om frikommuneforsøgene 2016-2020.
Du kan læse mere om frikommuneforsøgene og evalueringerne af dem på vores temaside.
De øvrige fire rapporter er:
- Én plan for en sammenhængende indsats med borgeren
- Fra dokumentation til relation i børnesager
- Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap
- Tilkøbsydelser på ældreområdet og botilbud
Mere om frikommuner
Denne evaluering er en af i alt fem rapporter, VIVE har udgivet om frikommuneforsøgene 2016 - 2020.
Du kan læse mere om frikommuneforsøgene og evalueringerne af dem på vores temaside.
De øvrige fire rapporter er
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og IndenrigsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd