Forebyggelse af skolefravær

Skolefravær er i dag en så omfattende udfordring, at det eksplicit omtales i regeringens politiske grundlag. Siden COVID-19-pandemien har de fleste elever fået mere fravær, og elever med højt fravær tilbringer markant mindre tid sammen med både klassekammerater og lærere. Det har konsekvenser for deres faglige udbytte, men også for deres trivsel og oplevelse af at høre til i skolens fællesskaber.

Samtidig er vidensgrundlaget ikke fulgt med udviklingen i skolefraværet. Vi mangler fortsat viden om, hvilke indsatser der faktisk kan forebygge skolefravær.

Denne rapport, som er finansieret af Det Obelske Familiefond, Ebbefos Fonden, LEGO Fonden og Novo Nordisk Fonden, er et første skridt mod at kortlægge den eksisterende viden om forebyggelse af skolefravær.

Tre gennemgående temaer i forebyggelsen

Rapporten peger på tre gennemgående temaer, som skoler med fordel kan have fokus på i det forebyggende arbejde:

• Tidlig opsporing og systematisk monitorering. Tidlig identifikation af mistrivsel og begyndende fravær forudsætter en systematisk indsats med fokus på registrering af fremmøde, trivselsvurderinger og risikofaktorer hos eleven, familien og skolen. Samtidig peger litteraturen på betydningen af klare procedurer, tværfagligt samarbejde og hurtig opfølgning ved bekymrende fraværsmønstre.
• Et styrket skole-hjem-samarbejde. En vedvarende dialog med forældre samt tydelig kommunikation om betydningen af fremmøde kan styrke elevernes tilknytning til skolen. Litteraturen fremhæver desuden, at samarbejdet bør bygge på dialog, fælles ansvar og tillid frem for kontrol og problemfokusering.
• Øget motivation og tilknytning til skolen. Mentorordninger, stærke lærer-elev-relationer og stabile klassefællesskaber kan styrke elevernes lyst til og motivation for at komme i skole. Samtidig peger litteraturen på, at relationel støtte og vedvarende opfølgning har større betydning for elevernes deltagelse end kortvarige eller enkeltstående indsatser.

Rapporten gennemgår desuden en række konkrete, virkningsfulde indsatser, som skoler konkret kan inspireres af i arbejdet med at forebygge fravær.

Evidensen er fortsat begrænset

Det samlede vidensgrundlag er dog præget af fx få robuste effektstudier og relativt få dybdegående, casespecifikke undersøgelser. Derfor er det vanskeligt at drage sikre konklusioner om, hvilke forebyggende indsatser der virker, og i hvilken grad resultaterne kan overføres til en dansk skolekontekst. Forskningen beskriver som helhed primært indsatser på et mere overordnet niveau, mens der kun i begrænset omfang foreligger solid viden om deres faktiske effekter.

Anbefaling

Rapporten peger derfor på et behov for at styrke forskningen i forebyggelse af skolefravær gennem mere ambitiøse studier af skolebaserede indsatser. Det gælder både forskning i mere universelle forebyggende indsatser og studier, der kan belyse både effekter, implementeringsprocesser og de organisatoriske forudsætninger. 

Samtidig er der behov for et stærkere vidensgrundlag om de mange indsatser, som allerede er udviklet og implementeret på skoler og i kommuner. Vi ved i dag relativt lidt om, hvilke indsatser der anvendes, hvordan de fungerer i praksis, og under hvilke betingelser de har potentiale til at forebygge skolefravær.

Et stærkere vidensgrundlag vil give skoler og kommuner bedre muligheder for at prioritere indsatser og tiltag, der kan forebygge skolefravær på et solidt fagligt grundlag.