Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 2021
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering

Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin

Udgivelsens forfattere:

  • Ulf Hjelmar
  • Mads Leth Jakobsen
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Frikommuneforsøgene bliver italesat som et opgør mod bureaukrati, men de erstatter ikke regler og hierarki, de gør dem snarere smidigere.
  • Ulf Hjelmar

    Professor MSO, Ph.d.

    31 55 04 20
    ulhj@vive.dk

En ny innovationsdoktrin kan supplere de klassiske strømninger i offentlig forvaltning. Den skal skabe mere dynamik, faglig mening og motivation hos medarbejderne i offentlige organisationer.

Der mangler en dynamik i den offentlige sektor, som fremmer nye velfærdsløsninger.

Sådan lyder den centrale problemforståelse i den innovationsdoktrin, som bliver præsenteret i den videnskabelige artikel ”Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin”.

Artiklen er skrevet af Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE, og Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. De argumenterer for, at frikommuneforsøgene har en innovative kerne, der ikke kan forstås fuldt gennem de klassiske strømninger inden for offentlig forvaltning. Den nye doktrin kan blive en linse, som beslutningstagere kan bruge til at udvikle den offentlige sektor.

Der er en lang dansk og nordisk tradition for frikommuneforsøg, hvor kommuner får undtagelser fra lovgivningen, så de kan eksperimentere med nye velfærdsløs­ninger. De klassiske styringsparadigmer, bureaukrati, New Public Management og New Public Governance, indfanger nogle elementer i frikommuneforsøgene, men ikke alle.

Frikommuneforsøgene bliver italesat som et opgør mod bureaukrati, men de erstatter ikke regler og hierarki, de gør dem snarere smidigere. De baserer sig også på centrale styringselementer fra NPM-doktrinen. Det sker ved særligt fokus på effektive løsninger og brugen af resultatmålinger. Samtidig er der fokus på medarbejdernes faglig­hed og udviklingen af nye løsninger på tværs af organisatoriske skel, hvilket er centrale elementer af New Public Governance.

Der er dog også centrale elementer i frikommuneforsøgene, som ikke bliver indfanget af de klassiske doktriner. Det er især samspillet mellem det centrale og det decentrale niveau samt det stærke fokus på at skabe dynamik og innovation i velfærds­produktionen.

Argumentet i artiklen er, at disse elementer og deres potentiale kan forstås ud fra en innovationsdoktrin. Den erstatter altså ikke de klassiske styringsdoktriner, men kan være et værdifuldt supplement.

Innovationsdoktrinen anbefaler, at der bliver skabt rammer, der ansporer til nytænkning, og gør det muligt at tage risici. Samtidig er der brug for styring, der sikrer, at innovative løsninger bliver spredt i den offentlige sektor. Tankegangen fra innovationsdoktrinen kan være med til at skabe mere dynamik i offentlige bureaukratier og mere faglig mening og motivation hos medarbejderne i offentlige organisationer, der er orienterede mod New Public Management.

 

Læs mere

Temaside om frikommuneforsøget 2016-2020

Evaluering af velfærdsaftaler frem til 2024

Udgivelsens forfattere

  • Ulf HjelmarMads Leth Jakobsen

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Mads Leth Jakobsen, vicecenterleder fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
  • Publiceret i

    Politica. Tidsskrift for politisk videnskab
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev