Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 31. MAR 2026
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Fysiske rammer på botilbud

Betydning for beboernes trivsel og samfundsintegration

Udgivelsens forfattere:

  • Maria Røgeskov
  • Anna Amilon
  • Aksel Klint Bastegaard
  • Thorben Peter Høj Simonsen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Grafik: Hanne Bang Christensen/VIVE
De fysiske rammer på botilbud spiller en stor rolle for beboernes trivsel.
  • Maria Røgeskov

    Senioranalytiker, ph.d. i sociologi

    33 69 77 37
    mrr@vive.dk

De fysiske rammer på botilbud har stor betydning for beboernes trivsel. Når man skal etablere nye botilbud, bør man derfor være opmærksom på mange faktorer for at imødekomme beboernes forskellige behov. Det gælder for eksempel indretningen af den enkelte lejlighed, botilbuddet som helhed og den geografiske placering i nærområdet.

Botilbud til voksne er en central del af den kommunale velfærd, og i løbet af de næste år står mange kommuner over for at skulle etablere nye botilbudspladser. Denne kapacitetsudvidelse rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidens botilbud skal se ud, og hvordan de fysiske rammer på botilbud bedst muligt kan understøtte beboernes trivsel og integration i samfundet omkring dem. 

Der mangler dog viden om, hvordan det byggede og omgivende miljø påvirker både beboere og personale. Derfor har Helsefonden finansieret en undersøgelse, der kortlægger de nuværende fysiske rammer på danske botilbud. Udover at kortlægge de fysiske rammer har undersøgelsen også set på, hvad rammerne betyder for beboernes trivsel og samfundsintegration.

Fysiske rammer på forskellige niveauer

Undersøgelsen viser, at de fysiske rammers betydning bør anskues på forskellige niveauer – fra den individuelle lejlighed over botilbuddets størrelse og rumlige organisering til botilbuddets placering i nærområdet samt i forhold til de politiske, økonomiske og regulatoriske forhold, der strukturerer botilbudsområdet.

I beboernes lejligheder er størrelse og stand vigtigt for beboernes trivsel. Det er også afgørende, om der er mulighed for at skabe et hjem, for eksempel om der er plads til at invitere gæster. På botilbudsniveau har den rumlige organisering betydning for trivslen. For nogle beboere skaber det for eksempel tryghed, at deres lejlighed er placeret tæt på fællesstue og -køkken, mens andre beboere bliver generet af støj fra fælleslokaler. Generelt er de forhold, der påvirker beboernes sanser, en udfordring på en del botilbudsafdelinger. På afdelinger for beboere med kognitive handicap er støj fra andre beboere en typisk gene, mens lugtgener – ofte cigaretrøg – især er en gene på afdelinger for beboere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder.

Nærområdet har forskellig betydning for beboere

Botilbuddets nærhed til lokale faciliteter som butikker og caféer har forskellig betydning for beboere med kognitive handicap og beboere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. På afdelinger med beboere med kognitive handicap er lang afstand til butikker, caféer, offentlig transport og kulturelle tilbud forbundet med, at rammerne i mindre grad understøtter beboernes fysiske og sociale behov. Omvendt kan en mere isoleret beliggenhed i rolige omgivelser være positivt på afdelinger for beboere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Undersøgelsen peger desuden på, at beboere ofte har behov for støtte fra personale eller pårørende til at kunne anvende faciliteter i nærområdet.

Hvad er fysiske rammer?

Fysiske rammer skal forstås forholdsvist bredt og dækker både over botilbuddets indendørs- og udendørsarealer. Det gælder for eksempel de rum, et botilbud består af, størrelse, indretning og boligstandard. Det gælder også botilbuddets placering i nærmiljøet, herunder adgang til indkøbsmuligheder, offentlig transport og fritidsaktiviteter.

Læs nyhed om rapporten
Læs rapportens hovedresultater
Download rapporten

Relateret indhold

Andet
6. MAJ 2025

Bolig og livskvalitet i Danmark

Udgivelsens forfattere

  • Maria RøgeskovAnna AmilonAksel Klint BastegaardThorben Peter Høj Simonsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Helsefonden
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev