Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet for sårbare og udsatte småbørnsfamilier

Denne undersøgelse præsenterer erfaringerne fra puljen til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for sårbare og udsatte familier varetaget af frivillige sociale organisationer og foreninger. Puljen er vedtaget i 2019 som en del af initiativet ’1.000-dages-program – en bedre start på livet’, der har til formål at styrke den tidlige og forebyggende indsats målrettet 0-2-årige børn fra sårbare familier. Syv civilsamfundsorganisationer på det sociale område har modtaget støtte fra puljen. Undersøgelsen er udført for Børne- og Undervisningsministeriet.

De syv organisationer er:

1. Foreningen Grønlandske børn
2. HOME-START Aarhus
3. HOME-START Nordvestsjælland
4. HOME-START Odense
5. Mødrehjælpen
6. Røde Kors Hovedstaden
7. Røde Kors Nationalt.

Hjemmebaserede forløb gør en konkret forskel

De syv organisationer oplever, at de lykkes med at gennemføre hjemmebaserede forløb, som gør en konkret forskel for udsatte småbørnsfamilier. De har formået at implementere deres indsatser og gennemføre forløb for familier i målgruppen.

Umiddelbar støtte og hjælp til familierne

Det er tydeligt i erfaringsopsamlingen, at Indsatserne fokuserer på umiddelbar støtte og hjælp til familierne som trin på vejen til de langsigtede mål.  Organisationerne oplever selv, at de imødekommer puljens formål, men der er en tendens til, at indsatsernes konkrete formål i højere grad orienterer sig mod at give umiddelbar støtte og hjælp til familierne og deres behov i hverdagen. På den måde fungerer hjælpen til de umiddelbare støttebehov som trin på vejen til at opnå puljens mere langsigtede formål om blandt andet børnenes trivsel og forældrerollen.

Svært at rekruttere frivillige

Organisationerne har haft forskelligartede implementeringserfaringer med indsatserne, men der kan dog peges på fællestræk. Blandt andet har det for de fleste organisationer været en udfordring at rekruttere frivillige (særligt i lyset af coronapandemien). Det er også væsentligt at sikre rammer, der understøtter de frivillige og deres arbejde. Endelig opleves samarbejdet med kommunale aktører som mest velfungerende, når det er formaliseret med konkrete aftaler.

Disse – og flere – resultater og erfaringer er også præsenteret i et inspirationskatalog.

Metode

Rapportens datagrundlag er primært baseret på erfaringer, vurderinger og data fra medarbejdere i organisationerne. Det består dels af indhentede indsatsbeskrivelser og registreringsark, som er udfyldt af medarbejdere i organisationerne selv, dels af i alt 12 virtuelle interviews. Vi har interviewet de ansatte tovholdere/projektledere i alle syv organisationer, de frivillige i fire organisationer og i en enkelt organisation en borger, der har modtaget indsatsen.

Erfaringsopsamlingen er baseret på organisationernes selvrapporterede erfaringer og data. Erfaringsopsamlingen skal derfor ikke ses som en egentlig evaluering af organisationernes oplevede resultater.