Increasing retirement ages in Denmark: Do changes in gender, education, employment status and health matter?

Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre har skabt et behov for, at ældre udskyder det tidspunkt, hvor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I Danmark har man derfor siden slutningen af halvfemserne gennemført en række reformer – senest en gradvis stigning i alderen for adgang til efterløn og folkepension – for at få ældre til at forlænge deres arbejdsliv.

I samme periode er der sket store ændringer i den ældre del af arbejdsstyrken. For eksempel er der sket en stigning i andelen af ældre på arbejdsmarkedet, der har en videregående uddannelse og et godt helbred. Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er ligeledes steget, mens der er sket et fald i andelen af ældre beskæftigede, der er selvstændige.

Denne videnskabelige artikel undersøger, hvilken betydning ændringer i dels sammensætningen af og dels adfærden i den ældre del af arbejdsstyrken har haft for den stigende tilbagetrækningsalder, hvad angår køn, helbred, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus (om man er lønmodtager eller selvstændig). Konkret sammenligner vi adfærden omkring tilbagetrækning hos to årgange: Personer født i 1935 og personer født i 1950.

Konklusioner

Personer født i 1950 trækker sig i gennemsnit tilbage to år senere end personer født i 1935. Forandringer i sammensætningen af og adfærden i de to grupper – afhængigt af de undersøgte faktorer – har dog kun haft en begrænset betydning for denne udvikling.

Det skyldes for det første, at ændringer i sammensætningen af de ældre påvirker tilbagetrækningsalderen i både opad- og nedadgående retning: Især et højere uddannelsesniveau, men også et forbedret helbred bidrager samlet set til at forklare op mod en fjerdedel af stigningen i tilbagetrækningsalderen. Det opvejes imidlertid delvist af, at relativt færre er selvstændige (som trækker sig senere tilbage end lønmodtagere). I samme retning trækker, at relativt flere af de ældre beskæftigede er kvinder (som trækker sig tidligere tilbage end mænd). Det vil sige, at ændret sammensætning af de ældre samlet set kun spiller en begrænset rolle for stigningen i tilbagetrækningsalderen.

For det andet spiller ændringer i de ældres adfærd afhængigt af de undersøgte karakteristika ligeledes kun en begrænset rolle for stigningen i tilbagetrækningsalderen. Kortuddannedes alder ved tilbagetrækning er ganske vist øget mere end i andre grupper. Denne ændring har imidlertid begrænset betydning, fordi andelen af ældre arbejdstagere, der er kortuddannede, samtidig er faldet.

Resultaterne peger derimod på, at årgang 1950 generelt – altså uafhængigt af de undersøgte karakteristika – trak sig senere tilbage end årgang 1935. Dette taler for, at den markante stigning i tilbagetrækningsalderen fra årgang 1935 til årgang 1950 blandt andet kan tilskrives, at de gennemførte tilbagetrækningsreformer påvirkede adfærden blandt ældre arbejdstagere i bred forstand.

Anbefalinger

Den samlede virkning af de ændringer, vi har undersøgt, kan kun i begrænset omfang forklare stigningen i tilbagetrækningsalderen fra årgang 1935 til årgang 1950. Alligevel viser artiklen, at køn, helbred, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus hver især har betydning for adfærden omkring tilbagetrækning og kan påvirke tilbagetrækningsalderen fremadrettet.

Derfor kan viden om, hvordan den ældre del af arbejdsstyrken er sammensat, hvordan dens adfærd er, og hvordan denne sammensætning og adfærd ændrer sig over tid – især hvad angår uddannelse og beskæftigelsesstatus – bidrage til at forudsige ændringer i ældres tilbagetrækningsalder.