Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Rapport 22. SEP 2023
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ældre, Arbejdsmarked

Ønske om tidligere tilbagetrækning?

Kortuddannede, privatansatte ældre

Udgivelsens forfattere:

  • Mona Larsen
  • Anna Amilon
  • Helle Holt
  • Anu Siren
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ældre, Arbejdsmarked
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Kortuddannede med dårligt helbred frygter sen pensionering
Hent rapporten om kortuddannedes forventninger til tilbagetrækning
Hent rapporten om kortuddannedes forventninger til tilbagetrækning
  • Mona Larsen

    Leder af videnscenter, cand.oecon, ph.d.

    33 48 08 75
    ml@vive.dk

Den stigende efterlønsalder og alder for folkepension udfordrer kortuddannede ældre. De forventer ikke at have råd til at forlade arbejdsmarkedet, når deres helbredet tilsiger det. Blandt privatansatte gælder dette hver fjerde kortuddannede med et fysisk aktivt job. Det viser en ny undersøgelse, der er finansieret af Velliv Foreningen. Usikkerheden forringer de kortuddannedes trivsel.

I løbet af de seneste to årtier er alderen for, hvornår ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, i gennemsnit steget med cirka fire år. Denne stigning skal blandt andet ses i lyset af, at alderen for, hvornår man kan få efterløn eller folkepension, er steget.

Kortuddannede har traditionelt været blandt dem, der trækker sig tidligst tilbage fra arbejdsmarkedet, og derfor påvirker de stigende afgangsaldre især denne gruppe. Samtidig er dårligt helbred i højere grad grunden til, at kortuddannede trækker sig tilbage, end tilfældet er for andre, og det gør det særligt vanskeligt for denne gruppe at blive i arbejde, indtil de har adgang til en tilbagetrækningsordning. Udfordringen forstærkes af, at de i mindre omfang har råd til at trække sig tilbage, før de når efterløns- eller folkepensionsalderen.

Det viser denne undersøgelse af de kortuddannedes ønsker til tidligere tilbagetrækning, som VIVE har gennemført med finansiering af Velliv Foreningen.

Formålet med undersøgelsen er for det første at belyse, hvor mange af de kortuddannede ældre, der er ’fastlåste’. At være ’fastlåst’ er her udtryk for, at man på grund af sit helbred ønsker at trække sig tilbage tidligere end det tidspunkt, hvor man forventer at have råd til at forlade arbejdsmarkedet. For det andet er formålet at beskrive, hvad der karakteriserer gruppen af ’fastlåste’.

Målgruppen for undersøgelsen er personer i alderen 57-62 år med grundskole som højeste uddannelse, der er ansat i et fysisk aktivt job i den private sektor. Det kan for eksempel være fysisk aktivt arbejde i industrien, transportsektoren, på lager, inden for rengøringsarbejde, i byggebranchen og inden for hotel og restauration.

Resultater

Hver fjerde er fastlåst

26 procent af de kortuddannede, privatansatte ældre er fastlåste. Det vil sige, at de på grund af deres helbred ønsker at trække sig tilbage tidligere end det tidspunkt, hvor de regner med at have råd til at forlade arbejdsmarkedet. Kvinder er i større omfang fastlåste end mænd.

Udfordringer med at klare arbejdsdagen

Syv ud af ti af de fastlåste oplever, at de i høj eller nogen grad har svært ved at udføre deres arbejde på grund af smerter. To ud af fem tager smertestillende medicin dagligt eller en eller flere gange om ugen for at klare arbejdsdagen.

Kun en ud af otte tror helt sikkert, at de kan klare deres nuværende job om fem år.

Forventer at skulle vente mindst to år, før de kan forlade arbejdsmarkedet

Langt de fleste af de ’fastlåste’ regner med at skulle arbejde mindst to år efter det tidspunkt, hvor de på grund af helbredet gerne vil forlade arbejdsmarkedet – for halvdelens vedkommende regner de med mindst fire år ekstra.

Tre ud af fem af de fastlåste ønsker at trække sig tilbage før de når den alder, hvor de, der betaler til efterlønsordningen, tidligst har adgang til den. Det er imidlertid lige så mange af dem, der regner med først at kunne trække sig, når de når folkepensionsalderen eller ligefrem senere.

Kun hver fjerde ved med sikkerhed, at de har adgang til efterløn

Kun en ud af fire af de fastlåste er helt sikre på, at de har adgang til efterløn, mens næsten halvdelen er helt sikre på, at de ikke har adgang til ordningen.

Har ikke råd til at gå ned i tid

Tre ud af fire af de fastlåste vurderer, at det helt sikkert eller måske ville være godt for deres helbred, hvis de arbejdede færre timer om ugen. Imidlertid vurderer kun hver fjerde, at deres økonomiske situation helt sikkert eller måske giver dem mulighed for at gå ned i arbejdstid.

Forringer trivslen

Halvdelen af de fastlåste bliver altid eller ofte bekymrede, når de tænker på deres mulighed for at trække sig tilbage, når de ønsker det. to ud af fem af dem har forøget risiko for stress eller depression.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i november 2022 til januar 2023. Svarprocenten var 29,7. Data er vægtet for at korrigere for bortfald. Denne rapport er baseret på besvarelser fra 5.149 kortuddannede, privatansatte ældre.

Læs mere

Læs mere Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet her

Udgivelsens forfattere

  • Mona LarsenAnna AmilonHelle HoltAnu Siren

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev