Særlige behov i skolen
Udgivelsens forfattere:
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse
Stadigt flere elever henvises fra almenskoler til specialundervisningstilbud, og der er en stigende andel af eleverne i de almene klasser, som har et støttebehov. Samtidig er mange kommuner i gang med at genoverveje organiseringen af specialundervisningstilbud og henvisningen dertil.
Udviklingen på området rejser en række centrale spørgsmål, herunder hvordan vi overhovedet forstår et særligt behov for støtte i skolen, hvordan man kan vurdere, fastslå og kategorisere et støttebehov, og hvordan man på en hensigtsmæssig måde på kommunalt og skoleniveau kan gruppere elever med henblik på at yde støtte til dem. Denne undersøgelse søger at belyse disse komplekse spørgsmål, for herigennem at bidrage til et vidensgrundlag for videre drøftelser og beslutningsprocesser på området.
Næsten hver fjerde folkeskoleelev har behov for støtte
Som en del af undersøgelsen har VIVE gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i skolen. Formålet er både at vurdere, hvor udbredt de særlige behov for støtte er, samt at vurdere, hvilke støttebehov der er særligt udbredt. Resultaterne peger på, at stadig flere elever i skolen vurderes af deres lærere til at have behov for støtte.
Stigende andel af eleverne har behov for støtte i almenskolen
Spørgeskemabesvarelser fra 585 lærere fra 153 skoler fordelt over 14 forskellige kommuner viser, at:
- 23,4% af eleverne i 3., 6. og 9. klasse vurderes at have et særligt behov for støtte i almenskolen i 2024
- støttebehovet er lidt større i 3. klasse, hvor 25% af eleverne vurderes at have et støttebehov, mens det er lidt lavere i 9. klasse (20,7%)
- hyppigt forekommende støttebehov bl.a. er et særligt behov for hjælp til at overskue og organisere opgaver, deltage fagligt, til læsning og skrivning, til at fastholde koncentrationen om undervisningen, og til at blive en aktiv del af gruppearbejde
- eleverne sjældnere har et behov for støtte til at håndtere vrede/udadreagerende adfærd, at fastholde skolegangen eller til at undgå social eller faglig tilbagetrækning. Her er der til gengæld en større andel af lærerne som angiver, at de savner de rette kompetencer, samt at skolen mangler de rette rammer til at arbejde med disse udfordringer.
Fremadrettede perspektiver ift. lovgivning, vurdering og organisering
Undersøgelsens resultater danner afsæt for en række fremadrettede perspektiver på, hvordan skolesystemet kan tilpasses, hvis man i højere grad ønsker at åbne op for, at elevers udfordringer også kan handle om læringsmiljøet, og at løsninger derfor også i højere grad end i dag bør findes ved at se på miljøet og tilpasse det til elevernes behov.
Mulige veje til dette kan både bestå i at se på lovgivningens definitioner af specialundervisningsbehov, de værktøjer som PPR benytter, når de gennemfører en pædagogisk-psykologisk undersøgelse, samt ved at kommuner og skoler overvejer problemforståelser og støtteorganiseringer.
Metode og samarbejde
Undersøgelsen er rekvireret og finansieret af VIBUS, Vidensenhed for børn og unge med særlige behov, ved Børne- og Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen bygger på bygger på følgende datakilder:
- To litteraturstudier af den internationale forskningslitteratur
- En spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-/kontaktlærere på 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskoler i 14 kommuner
- Kvalitative interviews med kommunale skolechefer og PPR-ledere samt PPR-medarbejdere i 6 kommuner
- Kvalitative interviews med skoleledere, lærere og pædagoger, forældre og elever på 11 skoler på tværs af 6 kommuner
- Kvalitative interviews med centrale interessenter inden for skoleområdet samt faglige eksperter.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Børne- og Undervisningsministeriet/VIBUSUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
