Støttemuligheder på skoleområdet i Fredericia Kommune
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
- Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Mange kommuner har hen over de seneste år oplevet, at en stigende andel af eleverne flyttes fra almenskoler til specialundervisningstilbud. Det medfører mange steder en tilsvarende forskydning af økonomi og kompetencer. Det ryk kan presse almenskolernes faglige og pædagogiske mulighedsrum i forhold til at arbejde med alle elever, hvilket kan føre til et øget antal elever med faglige og sociale støttebehov i almenskolen. Også Fredericia Kommune har iagttaget denne bevægelse.
VIVE har gennemført en undersøgelse for Fredericia Kommune. Den har haft til formål at tilvejebringe viden om styrker og begrænsninger ved den nuværende organisering af og faglige praksis på skoleområdet i kommunen i forhold til at tilpasse undervisningen til en bred elevgruppe og yde støtte til elever, der har brug for det.
Knappe ressourcer og begrænset kapacitet til at imødekomme behovene
Der er behov for at styrke kompetencer og ressourcer til at imødekomme behovene hos en bred elevgruppe i almenskolen i Fredericia Kommune. Knappe ressourcer og begrænset kapacitet i almenskolen har konsekvenser for elever både med og uden særlige støttebehov, deres familier og skolens personale. Tolærerordning og holddeling er ofte afgørende for at kunne imødekomme en bred elevgruppe, men der er behov for at styrke mulighederne for at anvende disse tiltag i almenskolen.
Samtidig er kapaciteten til at yde tidlige og forebyggende indsatser ikke tilstrækkelig, selvom det kunne give flere elever mulighed for at blive i almenskolen. Det er centralt med adgang til specialpædagogiske kompetencer og sparring på skolen, men i praksis har færre ressourcepersoner over tid betydet, at færre elever får tilstrækkelig hjælp og støtte. Almenskolen kommer ressourcemæssigt og kompetencemæssigt til kort over for elever med betydelige støttebehov, særligt elever med udadreagerende adfærd og langvarigt bekymrende skolefravær.
Begrænsede muligheder for støtte i almenskolen og stort spring fra almen til special
Skolerne savner et større og mere fleksibelt handlerum i forhold til tildeling af støtte. I almenskolen er der en oplevelse af begrænsede muligheder for støttetildeling, og at elever skal have nået at få det rigtigt svært, før de bliver visiteret.
Samtidig er der et stort spring og en skarp opdeling mellem almenundervisning og specialtilbud. På den baggrund er det relevant at overveje mulighederne for mere decentral tildeling af støtte i skoleinterne former og flere trin på indsatstrappen, som også giver små og tidlige håndtag at dreje på for skolerne. Dette vil være i tråd med den politiske aftale om specialundervisning og skolefravær, hvor et bærende princip er, at skolerne bør have større mulighed for at iværksætte hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte.
Mellemformer på almenskolerne kan komme mange til gavn
Almenskolerne har gode erfaringer med lokale mellemformer, der kombinerer almen- og specialundervisning som et greb til at iværksætte hurtigere og mere fleksibel støtte. Mellemformerne kan være et relevant tilbud for en bred gruppe af elever med forskellige typer af udfordringer og støttebehov, herunder også elever, som uden mellemformen ellers ville have brug for et specialtilbud, ende i længerevarende skolefravær eller have behov for omfattende individuel støtte i klassen.
Dermed opleves mellemformerne ude på almenskolerne til gavn for både de elever, der går i dem, men også for de øvrige elever i almenklasserne, fordi mellemformseleverne uden mellemformer ville have et massivt støttebehov, som ville efterlade færre ressourcer og dermed muligheder for at arbejde med de øvrige elever i klassen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Fredericia KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd