Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
Trivselsundersøgelsen 2023 har kortlagt, hvordan børn og unge i udsatte positioner trives på en bred vifte af områder i deres hverdag. Det er områder, som barnets lov kan tænkes at få indflydelse på. Undersøgelsen er finansieret af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og er udarbejdet, så den kan fungere som en baselinemåling for trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner, før barnets lov træder i kraft 1. januar 2024.
Trivselsundersøgelsens fokus på børn og unge i udsatte positioner gør det muligt at give et samlet billede af, hvordan børn og unge i udsatte positioner trives i deres hverdag. Undersøgelsen giver samtidig et billede af, hvor der er forskelle i trivslen inden for gruppen af børn og unge i udsatte positioner, og hvor der er forskelle sammenlignet med trivsel i hverdagen blandt børn og unge uden indsatser.
Alle resultater baserer sig på børnenes og de unges egne svar, og trivselsundersøgelsen giver dermed børnene og de unge en stemme ind i den aktuelle debat om trivsel og velbefindende blandt børn og unge i udsatte positioner.
Resultater
Lav grad af social og mental trivsel
Både institutionsanbragte børn og unge, børn og unge i forebyggende foranstaltninger samt børn og unge med § 11-støtte oplever en lav grad af social og mental trivsel. Børn og unge i udsatte positioner har oftere emotionelle problemer og udfordringer med hyperaktivitet og opmærksomhed. Særligt de udsatte piger oplever den højeste grad af emotionelle problemer. Derimod trives plejefamilieanbragte på flere områder på omtrent samme niveau som børn og unge uden indsatser.
Høj grad af udsathed og risikoadfærd
Unge anbragt i plejefamilie er ikke nær så udsatte som unge anbragt på institution. Op mod halvdelen af de unge på institution har været udsat for digitale eller fysiske krænkelser og har forvoldt skade på sig selv eller forsøgt selvmord. Hver fjerde har selv været udøver af digitale eller fysiske krænkelser. Halvdelen har prøvet at stikke af fra et anbringelsessted, og de unge på institution er overrepræsenteret inden for alle former for rusmidler bortset fra alkoholindtag.
Større støttebehov i skolen
Mange børn og unge i udsatte positioner trives relativt godt i skolen, men en del af dem har et større støttebehov og flere udfordringer i skolen, som kan gøre det vanskeligere for dem at opnå samme resultater i skolen som børn og unge uden indsatser. En relativt stor del af de 17-årige anbragte og de 17-årige i forebyggende foranstaltninger er ikke inden for uddannelsessystemet, hvilket øger deres risiko for arbejdsløshed.
Mange bliver fortsat anbragt sent
Knap halvdelen af alle anbragte børn og unge er anbragt første gang, efter at de er fyldt 12 år. Dermed kan anbringelse i Danmark fortsat beskrives som et teenagefænomen. Hver fjerde af de anbragte ville gerne have været anbragt tidligere. Børn og unge, der er anbragt sent, og børn og unge anbragt på institution er mindst glade for at bo på deres anbringelsessted.
Stadig lav grad af inddragelse i sagsbehandlingen
Generelt oplever mange børn og unge i udsatte positioner sig ikke inddraget i sagsbehandlingen omkring deres sag. Det er især gruppen af børn og unge i forebyggende foranstaltninger, som i lavere grad end de øvrige målgrupper oplever sig inddraget.
Anbefalinger
For at løfte trivslen blandt børn og unge i udsatte positioner peger resultaterne fra denne undersøgelse på, at det især er blandt institutionsanbragte børn og unge, og børn og unge i forebyggende foranstaltninger – muligvis med et særligt fokus på piger i udsatte positioner – at der med et særlig fokuseret indsatsfelt kan skabes større trivsel og mindre udsathed.
Metode
Trivselsundersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra fire målgrupper af børn og unge i alderen 11, 13, 15 og 17 år: (1) børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, (2) børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, og (3) børn og unge, der modtager § 11-støtte, og (4) børn og unge, som ikke modtager nogen form for indsats. For at opveje et skævt bortfald fra den repræsentative stikprøve er resultaterne for alle målgrupper vægtet i forhold alder, køn og anbringelsessted for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
De fire målgrupper
Trivselsundersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra fire målgrupper af børn og unge i alderen 11, 13, 15 og 17 år:
- Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet: både børn og unge anbragt i plejefamilie og børn og unge anbragt på institution.
- Børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, hvor forebyggende foranstaltninger dækker både personrettede foranstaltninger, så som aflastningsophold eller fast kontaktperson, og familierettede foranstaltninger, som familiebehandling.
- Børn og unge, der modtager § 11-støtte, fx familierettet konsulentbistand og netværks- eller samtalegrupper til børn eller familier.
- Børn og unge, som ikke modtager nogen form for indsats.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social-, Bolig- og ÆldreministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd