Giver mere fleksibilitet i seniorarbejdslivet mere arbejdskraft?

Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre skaber et behov for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet så længe, som muligt. Øget fleksibilitet fremhæves ofte som en væsentlig faktor, der kan bidrage til dette.

Hypotesen er, at flere ældre vil have både lyst og mulighed for at forblive længere i arbejde, hvis fleksibiliteten øges, fx gennem tilpasning af arbejdstidens længde og placering, mulighed for en kortere arbejdsuge eller flere feriedage.

Det er dog uklart, hvem der skal bære omkostningerne ved denne øgede fleksibilitet. Skal den finansieres af arbejdsgiveren, arbejdstageren eller begge parter? Desuden er det uvist, i hvor høj grad fleksibilitet stadig vil opleves som attraktivt, hvis medarbejderne selv skal betale for den. Endelig er der usikkerhed om nettoeffekten af øget fleksibilitet på arbejdsudbuddet – altså om den samlede effekt vil være positiv eller negativ.

Formål

Selvom fleksibilitet ofte fremhæves som en faktor, der kan hjælpe med at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, mangler vi reelt indsigt i, i hvilken grad og om dette faktisk er tilfældet. Formålet med projektet er derfor at indsamle denne viden. Derudover vil projektet undersøge, om der er forskelle på tværs af forskellige segmenter af seniorer, fx mellem mænd og kvinder eller mellem ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelse med hensyn til, hvilke typer fleksibilitetsforanstaltninger der bedst understøtter fastholdelse.

Projektet vil også undersøge betalingsviljen for forskellige former for fleksibilitet. Dette spørgsmål er særligt relevant, da de seniorer, der kan forventes har størst gavn af fleksible arbejdsforhold, potentielt samtidig vil være dem, der i mindst omfang har mulighed for selv at betale for fleksibiliteten.

Selvom fleksibilitet kan bidrage til fastholdelse af seniorer, kan øget fleksibilitet have både positive og negative konsekvenser for det samlede arbejdsudbud. Fleksibilitet i form af kortere arbejdstid, nedsat arbejdsuge eller forlænget ferie kan således medføre færre arbejdstimer, hvis fx personer, der ellers vil have arbejdet på fuld tid, vælger at reducere deres timetal, fordi de får tilbudt denne mulighed.

Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er fleksibilitet derfor ikke nødvendigvis fordelagtig, medmindre en forlænget tilknytning til arbejdsmarkedet opvejer de reducerede arbejdstimer. Projektet vil derfor afslutningsvis belyse den samlede effekt af fleksibilitetsforanstaltninger på seniorernes arbejdsudbud, herunder om nettoeffekten er positiv eller negativ.

Metoder

Da der ikke foreligger data om de fleksibilitetsmuligheder, som seniorer har adgang til, vil projektet basere sig på eksperimentelle data. I eksperimentet præsenteres ældre arbejdstagere gentagne gange for hypotetiske fleksibilitetsscenarier med tilhørende omkostninger (fx reduceret løn).

Ved at analysere hvordan respondenterne vælger mellem forskellige fleksibilitetsmuligheder og betalingsniveauer, kan projektet kortlægge deres præferencer og betalingsvilje. Derudover vil statistiske sammenhænge mellem seniorernes karakteristika (fx demografi, uddannelsesniveau og stillingskategori) og deres betalingsvilje blive belyst.