Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 15. JAN 2024 - 30. APR 2026
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Hvad betyder de fysiske rammer på botilbud?

Undersøgelsens deltagere:

  • Maria Røgeskov
  • Anna Amilon
  • Didde Cramer Jensen
  • Thorben Peter Høj Simonsen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Arkivfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Projektet skal resultere i en række forslag til, hvordan de fysiske rammer kan forbedres til gavn for beboernes trivsel.
  • Maria Røgeskov

    Senioranalytiker, ph.d. i sociologi

    33 69 77 37
    mrr@vive.dk

I dette projekt undersøger vi, hvad de fysiske rammer på botilbud i Danmark betyder i forhold til beboernes trivsel og deltagelse i samfundet omkring dem.

De fysiske rammer på et botilbud kan have stor betydning for beboernes trivsel, ensomhed og samfundsintegration. Det er i de fysiske rammer på botilbud, at beboerne modtager socialfaglig støtte og lever store dele af hverdagslivet med daglige gøremål, fritidsinteresser og privatliv med familie, venner og kærester. Men der mangler viden om, hvilke fysiske rammer der kendetegner botilbuddene i Danmark, hvordan de fysiske rammer hæmmer og fremmer beboernes trivsel, samt hvordan beboere, personale og pårørende oplever disse rammer.

Fysiske rammer på botilbud spænder over mange forhold

Når vi taler om fysiske rammer på botilbud, så inkluderer det både botilbuddets indendørs- og udendørsarealer, herunder rumstørrelse, indretning og boligstandard, samt botilbuddets placering i nærmiljøet, herunder adgang til indkøbsmuligheder, offentlig transport og fritidsaktiviteter.

Helsefonden finansierer dette projekt, hvor vi skal undersøge betydningen af fysiske rammer på botilbud i Danmark i forhold til beboernes trivsel og samfundsintegration. Projektet skal resultere i en række forslag til, hvordan de fysiske rammer kan forbedres til gavn for beboernes trivsel.

Metoder

I projektet gennemfører vi tre delundersøgelser, der samlet set giver bred viden om de aktuelle fysiske rammer på botilbud og dybdegående viden om beboeres, medarbejderes og pårørendes oplevelse af de fysiske rammer på botilbud, og hvad de betyder for trivsel og samfundsintegration.

Første delundersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse til ledere af botilbud, hvor vi kortlægger de fysiske rammer, fx botilbuddets beliggenhed i forhold til det øvrige samfund, dets indretning, størrelse og boligstandard.

I anden delundersøgelse undersøger vi via en spørgeskemaundersøgelse blandt beboere på botilbud sammenhængen mellem beboernes trivsel og de fysiske rammer på botilbuddet.

I tredje delundersøgelse går vi tæt på det levede hverdagsliv i tre botilbud, hvor vi gennem observation og interviews med hhv. beboere, medarbejdere og pårørende undersøger oplevelser af de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og samfundsintegration.

Projektet forventes afsluttet foråret 2026.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Maria Røgeskov
  • Projektmedarbejdere

    Anna AmilonDidde Cramer JensenThorben Peter Høj Simonsen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Helsefonden
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev