Støttemuligheder på skoleområdet i Fredericia Kommune -En undersøgelse af organisering og praksis i almenskolen
Undersøgelsens deltagere:
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse

Udvikling af et skolesystem, som i højere grad kan imødekomme støttebehovene hos eleverne, end det er tilfældet i dag, har henover de seneste år været et vigtigt orienteringspunkt i stort set alle landets kommuner. Frem for at flytte et stigende antal elever med støttebehov til specialklasser og specialskoler, bestræber mange kommuner sig i stedet på at udvide almenskolens rammer og læringsrum, så det herigennem bliver muligt bedre at tilgodese sociale og læringsmæssige behov hos en bredere gruppe af elever. Denne bestræbelse gælder også for Fredericia Kommune.
Kommunen har imidlertid hen over de senere år oplevet, at der er flere elever, som har brug for støtte i almenskolen, herunder faglige støttebehov, og flere elever består ikke afgangsprøven med 02 i dansk og matematik. Der er derfor et behov for at få kortlagt almenskolens organisatoriske styrker og udviklingspunkter i den eksisterende organisering og faglige praksis, samt at få input til den videre udvikling på skoleområdet.
Formål
Formålet med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om styrker og begrænsninger ved den nuværende organisering af og faglige praksis inden for skoleområdet i Fredericia Kommune i forhold til at yde støtte til elever med behov herfor, samt at skabe et indblik i de konsekvenser, som den nuværende organisering og praksis har for skoletilbuddet for alle elever.
På baggrund af denne viden er det formålet at opridse en række fremadrettede opmærksomhedspunkter, som kan fungere som input til en politisk drøftelse af retning og strategi for området, samt bidrage til at kvalificere skoleafdelingen i Fredericia Kommune i det videre arbejde med udviklingen af skoleområdet i kommunen. Disse fremadrettede opmærksomhedspunkter har også til formål at bidrage med vidensgrundlag samt perspektiver til at rammesætte det efterfølgende politiske arbejde med en strategi for den fortsatte skoleudvikling i Fredericia Kommune.
Metoder
Undersøgelsen baserer sig på kvalitative data i form af:
- Observation og interview med visitationsudvalg og kommunal forvaltning
- Interview med elever, forældre, medarbejdere og ledere på almenskolerne
- Interview med elever, forældre, medarbejdere og leder på kommunens mellemformer
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Fredericia Kommune