Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JAN 2023 - 31. JAN 2024
  • Ældre
  • Ældre

VIVE undersøger livskvaliteten blandt ældre modtagere af hjemmehjælp

Undersøgelsens deltagere:

  • Anna Amilon
  • Heidi Hesselberg Lauritzen
  • Mads Lybech Christensen
  • Ældre
  • Ældre
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Projektet undersøger sammenhængen mellem ressourcer, hjemmehjælp og omsorgsrelateret livskvalitet for forskellige grupper af ældre.
  • Anna Amilon

    Seniorforsker, ph.d. (økonomi)

    33 48 08 14
    ame@vive.dk

Den demografiske udvikling sætter ældreplejen i mange kommuner under pres. VIVE undersøger livskvaliteten blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere, og hvilken betydning den enkelte ældres ressourcer har for livskvaliteten.

Antallet af ældre, der har behov for pleje, hjælp og omsorg, forventes at stige i de kommende år. Det skyldes den stigende levealder. Samtidig har mange kommuner det vanskeligt ved at opretholde kvaliteten i ældreplejen på grund af problemer med at rekruttere og fasholde personale.

VIVE undersøger ældres livskvalitet, og hvilken betydning den ældres ressourcer har for livskvaliteten.

Undersøgelser indikerer, at gruppen af hjemmehjælpsmodtagere er blevet svagere, og samtidig er omfanget af hjemmehjælp faldende. Trods et stigende fokus på rehabilitering tyder det på, at den pressede situation, som mange kommuner oplever, allerede har ledt til skærpede visitationspraksisser.

I lyset af den nuværende udfordrende situation i ældreplejen er det muligt, at de ældre hjemmehjælpsmodtageres ressourcer vil få en større betydning for deres livskvalitet. Individuelle ressourcer kan blandt andet dække over økonomi, familie og socialt netværk. Med andre ord har de ældre, der har en god økonomi (hvilket muliggør køb af tjenester) eller har pårørende eller et godt socialt netværk (som kan yde uformel hjælp), mulighed for at få en højere livskvalitet end mere ressourcesvage ældre. 

Formål

Projektet undersøger sammenhængen mellem ressourcer og omfanget af hjemmehjælp samt sammenhængen mellem ressourcer, hjemmehjælp og omsorgsrelateret livskvalitet for forskellige grupper af ældre. Formålet med projektet er at bidrage med viden, der skal belyse, om der er grupper af hjemmehjælpsmodtagere, der i særlig grad risikerer en lav livskvalitet. Endvidere skal undersøgelsen pege på, om der er specifikke områder, hvor den enkeltes ressourcer spiller en særlig stor rolle for livskvaliteten.

Projektet undersøger derudover, om de individuelle ressourcers betydning for livskvaliteten blandt hjemmehjælpsmodtagere er steget i løbet af de seneste ti år.

Metoder

Undersøgelsen er baseret på kvantitative analyser på baggrund af Ældredatabasen koblet med registerdata.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Anna Amilon
  • Projektmedarbejdere

    Heidi Hesselberg LauritzenMads Lybech Christensen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev