Ungdomsuddannelse

I Danmark har vi en uddannelsespolitisk ambition om, at alle 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse.

I 2019 havde 71,6 pct. af de 25 årige ifølge tal fra Danmarks Statistik gennemført en ungdomsuddannelse, mens 6,7 pct. stadig var i gang. De resterende godt 21,7 pct. har enten afbrudt en ungdomsuddannelse eller ikke fortsat i ungdomsuddannelse efter folkeskolens afslutning.

Derudover er der en gruppe af unge, hvis uddannelsesstatus er uoplyst. På trods af, at flere unge set over tid gennemfører en ungdomsuddannelse, er der stadig en stor gruppe, som ikke lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Størrelsen på denne gruppe har stort set ikke ændret sig i løbet af de sidste 20-30 år trods diverse uddannelsespolitiske tiltag. Hvorfor det er tilfældet, og hvad man kan gøre er en problematik, VIVE beskæftiger sig indgående med.

Udfordringer i uddannelsessystemet

VIVE har igennem forskellige undersøgelser belyst, hvordan og hvorfor unge oplever udfordringer i uddannelsessystemet, og hvad der kendetegner livvilkårene for de unge, som står helt uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. VIVE har oparbejdet vigtig viden om unges trivsel og succes på bl.a. erhvervsuddannelserne, FGU-institutionerne og gymnasierne.

Vi har på denne side samlet noget af den viden, VIVE har været med til at generere på området.

VIVE har fokus på de gymnasiale uddannelser i en række projekter, som ser på tværs af unge på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Af to omgange i 2021 og 2024 gennemfører VIVE en spørgeskemaundersøgelse blandt 4000 gymnasieelever med henblik på at afdække deres forhold til natur, teknologi og sundhed. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i forskningsprojektet SCOPE, som undersøger danske børn og unges science-kapital. Ud over de 4000 gymnasieelever forventer VIVE at nå ud til 3.200 erhvervsskoleelever og 12.000 grundskoleelever på 3., 6. og 9. klassetrin.

VIVE har også undersøgt talentudviklingen på de gymnasiale uddannelser. VIVE har fundet frem til, at de gymnasiale uddannelser er godt på vej, når det gælder udvikling af tilbud om indsatser til de mest talentfulde elever – især inden for de naturvidenskabelige fag. Talentindsatserne er imidlertid meget tilfældige og afhænger af de enkelte læreres engagement og initiativ.

Ca. 20 pct. af de elever, der i 2020 forlod folkeskolen, har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Derved er parterne bag EUD-reformen fra 2015 ikke kommet i mål med den politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse.

Der er i alt 105 erhvervsuddannelser i Danmark, og det kan derfor være et komplekst system at forstå både for de unge, deres forældre og lærere i grundskolen. Der har i de sidste mange år været fokus på at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for en bredere gruppe af unge og for at øge gennemførelsen blandt elever på erhvervsuddannelserne. I denne forbindelse har vi bl.a. set erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 med fokus på at fremme god undervisning og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø samt indsatser i forhold til at sikre praktikpladser og fastholdelse.

Evaluering af EUD-reformen

VIVE har i 2020 afsluttet et større følgeforskningsprojekt af erhvervsuddannelsesreformens implementering og resultater. Det er der kommet i alt fem rapporter ud af.

De fem rapporter afdækker implementeringen og resultaterne af en række af reformens indsatsområder på hhv. grund- og hovedforløbet. Det drejer sig bl.a. om indsatsområder vedrørende erhvervsuddannelsernes strukturer, adgangsgrundlag, kvaliteten af undervisningen, ungdomsuddannelsesmiljøet og uddannelsesveje for voksne over 25 år.

Rapporterne peger på, at reformen har ændret rammer og strukturer, men at den ikke har nået mål om at sikre indholdsmæssige elementer, såsom bedre undervisning og et mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø.

I 2019 har VIVE udarbejdet en rapport om STEM-grundfag på erhvervsuddannelserne. STEM-grundfagene er naturfag, kemi, fysik, biologi, matematik, teknologi og informationsteknologi. Undervisningen i STEM-fagene på landets erhvervsskoler spiller en vigtig rolle i forhold til at nå mål om at sikre dygtige faglærte. VIVEs rapport går tæt på undervisningspraksisser og undervisernes kvalifikationer og kompetenceudviklingsbehov.

VIVE har udarbejdet en række rapporter med fokus på områder og indsatser med betydning for udviklingen, organiseringen og den faglige kvalitet af ungdomsuddannelserne.

Evaluering af læringskonsulenternes vejledningsindsatser

VIVE har i samarbejde med EVA i 2019 evalueret læringskonsulenternes vejledningsindsatser og kommer med anbefalinger til, hvordan læringskonsulenterne bedre kan understøtte og styrke den lokale udvikling af undervisning og kvalitet på gymnasier og erhvervsskoler.

Undervisningsministeriets læringskonsulenter blev etableret på folkeskole-, gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet i 2014. Det oprindelige formål var at understøtte implementeringen af reformerne på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt at understøtte et kvalitetsløft i forbindelse med overenskomsten OK 13 på gymnasieområdet. VIVEs og EVAs rapport viser, at udbyttet af læringskonsulenterne er størst, når indsatserne er længerevarende og tilpasset den enkelte skole.

Hvor henter underviserne viden fra?

Når ungdomsuddannelserne skal udvikles og blive bedre for de unge, starter det ofte ved, at underviserne får ny viden. VIVE har i 2018 undersøgt, hvor underviserne på gymnasierne og erhvervsskolerne får deres viden fra. Når undervisere på ungdomsuddannelserne skal have ny viden, spørger de en kollega, kigger på Facebook eller læser i deres fagblad. De er mest interesseret i viden om deres fag – og mindre interesseret i viden om didaktik og pædagogik.

Evaluering af campusdannelser

Det tidl. KORA har i 2016 evalueret campusdannelser. Formålet med campusdannelse er typisk at skabe og sikre attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer, der kan tiltrække elever. KORAs evaluering fra 2016 viser, at campusdannelse ikke automatisk skaber et forankret og tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Det faglige samarbejde om eksempelvis undervisning eller kompetenceudvikling er sparsomt. Studiemiljø og trivsel anses ligeledes primært som et ansvar, der hører den enkelte uddannelse til, og ikke som et fælles ansvar i campusregi.

VIVE gennemfører en del registerbaserede analyser, som ser på effekten af en given indsats, intervention eller handling i forhold til ungdomsuddannelse. Det handler om effekter i forhold til dels at påbegynde, dels at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Som eksempel har VIVE i 2020 undersøgt betydningen af hyppig læsning for udsatte unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. VIVEs rapport viser, at anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere i højere grad er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere.

Et andet eksempel er en analyse af, hvordan elever med særlige behov klarer sig efter et skift fra specialtilbud til undervisning i en almindelig folkeskoleklasse. Rapporten fra 2020 viser, at elever med særlige behov i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de i udskolingen skifter fra specialtilbud til almindelige klasser. En af grundene til dette er, at skiftet til en almindelig klasse får flere af eleverne til at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det tidl. KORA har i 2016 afdækket effekten af kommunale 10. klassetilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Analysen er foretaget for Danmarks Evalueringsinstitut EVA, KORA har udgivet en teknisk baggrundsrapport, der perspektiverer resultaterne i EVAs rapport 'Effekten af kommunale 10.-klassetilbud'. Rapporten redegør for tre delanalyser, som alle peger i samme retning og grundlæggende finder, at kommunale 10. klasse-tilbud:

1. ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en erhvervsuddannelse
2. ikke ændrer eller endog mindsker sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i og gennemfører en gymnasial uddannelse
3. øger sandsynligheden for, at eleven ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, både umiddelbart efter grundskolens afslutning og henholdsvis et og fire år efter.

Det tidl. SFI har gennemført en forskningsoversigt, som afdækker, hvilke skolerettede indsatser over for elever med svag socioøkonomisk baggrund, som virker i forhold til at forbedre standardiserede testresultater, karaktergennemsnit og overgangen til ungdomsuddannelse. Oversigten over effektstudier peger på, at der er tre indsatstyper, som er særligt lovende: tutoring, feedback og monitorering og cooperative learning.