Efter- og videreuddannelse på life science-området

Regeringen har i forbindelse med ”Strategi for life science” nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortlægge udbuddet og anvendelse af efter- og videreuddannelse for ansatte i life science-industrien. Life science-industrien forstås i denne kortlægning, som industri inden for forskning, udvikling, rådgivning, fremstilling og salg af lægemidler og bioteknologiske præparater.

Denne kortlægning bidrager til at understøtte arbejdsgruppens arbejde med at formulere anbefalinger vedrørende efter- og videreuddannelse inden for life science-området. Afdækningen er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Inden for life science-området er udbuddet af efter- og videreuddannelse inddelt i ikke-formelt kompetencegivende og formelt kompetencegivende uddannelser. De to grupper udbydes og anvendes forskelligt alt efter medarbejdernes kompetencer og behov. Det kan være en udfordring at navigere i udbuddet af uddannelser, hvorfor der fra området efterspørges øget overblik og samarbejde mellem uddannelserne.

Afdækning af udbud

Der er et relativt lille udbud af formelt kompetencegivende uddannelser på området, mens udbuddet af ikke-formelt kompetencegivende uddannelser er relativt stort. Der er blandt medarbejderne på området et ønske om, at der udbydes uddannelser, der går på tværs af fagområder eller højt specialiserede uddannelser.

Arbejdsgiverne efterspørger uddannelser, der er mere orienteret mod fremtidige behov, såsom digitale kompetencer, fx big data, og automatisering.

De interviewede arbejdsgivere har et ønske om, at udviklingen af nye uddannelser på området understøttes af det offentlige uddannelsessystem for at sikre konsistens og kvalitet.

Det kan være en udfordring af navigere i udbuddet af uddannelser, hvorfor muligheder for overblik efterspørges. Dette overblik vil kunne være med til at understøtte et øget match mellem medarbejder og konkret efter- og videreuddannelsesaktivitet.

Afdækning af anvendelse

På tværs af virksomhederne, der indgår i kortlægningen, danner der sig et billede af forskellige strategier for anvendelsen af efter- og videreuddannelse, ligesom der også, ifølge virksomhederne selv, kan være manglende strategier og oveblik over anvendelsen af efter- og videreuddannelse. Strategierne og muligheden for overblik varierer fra virksomhed til virksomhed.

Set over en 10-årig periode er det relativt få medarbejdere på life science-området, der tager en formel efter- og videreuddannelse.

Langt den største aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet inden for life science er de ikke-formelt kompetencegivende uddannelser. De sker nogle gange ud fra strategiske valg og nogle gange er det valg, der træffes tættere på medarbejderne, fx af nærmeste leder for at opfylde et konkret behov og derfor ikke nødvendigvis strategisk på det længere sigte.

Metode

Afdækningen er foretaget på baggrund af desk research, analyse af registerdata og interviews med medarbejdere, ledere og uddannelsesudbydere på life science området. Dataindsamlingen er foretaget i perioden november 2021 til januar 2022.