Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Denne rapport belyser skoleledelsens rolle i forbindelse med implementering af skolereformen og er del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.

Rapporten bygger på VIVEs (tidligere SFI) skolelederundersøgelse fra 2011 samt på spørgeskemaundersøgelser fra folkeskolens følgeforskningspanel blandt skoleledere i perioden 2015 til 2017.

De overordnede resultater af undersøgelsen er:

• Vi finder, at kommunernes mål- og resultatstyring er øget som tilsigtet med reformen, og selvom skolelederne oplever lidt mindre styring ift. midler, som fx personaleforhold og undervisningsindhold, er kommunernes regulering stadig stor på disse områder.
• Et mål med reformen er at styrke skoleledernes generelle lederkompetencer. Vi konstaterer, at 85 pct. i dag har en master- eller diplomuddannelse i ledelse.
• 87 pct. af skolelederne svarer dog, at de har brug for et kompetenceløft særligt inden for områder, så som hvordan data kan understøtte undervisningen, eller hvilke undervisningsmetoder der synes at have en effekt på elevernes læring.
• Skoleledelsens engagement i generel og specifik pædagogisk ledelse har været uændret siden 2015, på trods af at styrket pædagogisk ledelse er et mål med reformen.
• 63 pct. af skolelederne vurderer, at mangel på kvalificerede lærere ikke skaber udfordringer i forhold til at levere optimal undervisning. Blandt den andel af skolelederne, som mener, at undervisningen hæmmes af manglende kvalifikationer hos lærerne, svarer 42 pct. af lederne, at det særligt gælder rekruttering af nye lærere, mens 10 pct. af dem mener, at manglende kvalifikationer hos ansatte lærere i høj grad er problemet.
• Skolelederne er generelt tilfredse med den samlede kommunale plan for implementering af skolereformen, men over halvdelen af skolelederne vurderer, at der ikke eller i mindre grad er afsat tilstrækkelige ressourcer til arbejdet med at implementere reformen. Denne tendens har været den samme i alle skolereformens år.

Rapporten er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.