Udvikling i livskvalitet og flytninger på botilbud

Den offentlige sektor står over for et voksende pres for at levere velfærd af høj kvalitet under vanskelige økonomiske vilkår. Udgifter og krav til den offentlige service er stigende, mens kommunernes økonomi er udfordret.

Der er behov for nye og mere effektive måder at organisere og levere velfærd på, som både understøtter kvalitet og imødekommer borgernes forventninger. Derfor er der blevet gennemført flere forsøgsprogrammer, og Flytteforsøget, under Frikommuneforsøg II, er et af de projekter, der er blevet afprøvet.

Flytteforsøget gik ud på, at seks kommuner selv kunne organisere og gennemføre flyttesager for borgere, som ikke var i stand til at give informeret samtykke til flytning på grund af betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.

VIVE evaluerede Flytteforsøget i 2021. Der mangler dog viden om langsigtede erfaringer med forsøgsprogrammerne, blandt andet hvilken betydning ændringer i velfærdsydelser har for borgernes udvikling. Denne rapports formål er derfor at undersøge udvikling i boligsituation og livskvalitet for borgere, der indgik i evalueringen af Flytteforsøget under Frikommuneforsøg II.

En central del af rapportens formål er også at vurdere, i hvilke henseender og på baggrund af hvilke datakilder man meningsfuldt kan følge op på udviklingen for borgere, der modtager ændrede velfærdsydelser.  

Rapportens analyser bygger på:

• Registerbaserede beskrivelser af 36 borgere, som blev flyttet, hvilket svarer til 56 procent af de borgere, der indgik i Flytteforsøget
• Kvalitative interviews med en pårørende til 7 af de 36 borgere og en pædagogisk medarbejder fra hver af de 7 borgeres nuværende botilbud. 

Forbedret livskvalitet

Rapportens registerbaserede beskrivelser viser, at der sker et fald i både somatiske og psykiatriske sygehuskontakter i årene efter borgernes flytning i forhold til årene inden. De registerbaserede analyser peger også på, at borgerne i gennemsnit har færre flytninger i perioden efter flytningen uden samtykke, end de havde i perioden inden. Dermed indikerer analyserne, at boligsituation og livskvalitet forbedres efter flytningen.

Rapportens kvalitative analyser viser en forbedring i livskvalitet hos de syv borgere, hvis pårørende og pædagogiske medarbejdere blev interviewet. I nogle borgerforløb kom forbedringen dog først efter flere flytninger. De kvalitative analyser viser, at forskelle i forløb og antallet af flytninger kan hænge sammen med botilbuddenes faglige kvalitet, kommunernes botilbudskapacitet og (re)visitationsprocessen.

Egnede opfølgningsmål

Resultaterne af de registerbaserede beskrivelser peger på, at det er meningsfuldt og muligt at undersøge borgernes flytninger og sygehuskontakter, og at disse oplysninger sammenholdt med eksempelvis kvalitative interviews kan fungere som indikatorer på borgernes livssituation i en lignende og opskaleret undersøgelse af tilsvarende borgere.

Undersøgelsen er finansieret af VIVEs midler til forskning og analyser inden for daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriets særlige strategiske temaer.