Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. FEB 2024 - 1. JUN 2027
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse

Udviklingsprojekt om elevers vanskeligheder med sprogforståelse og læsning

Undersøgelsens deltagere:

  • Mette Friis-Hansen
  • Vibeke Myrup Jensen
  • Mette Vedsgaard Christensen
  • Henrik Balle Nielsen
  • Nina Berg Gøttsche
  • Julie Hjorth Ingstrup
  • Johanne Landin Ohnemus
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Mette Friis-Hansen

    Chefanalytiker, cand. pæd. i pædagogisk sociologi

    33 48 08 21
    mfh@vive.dk

I samarbejde med VIA University College udvikler og afprøver VIVE to indsatser rettet mod elever med vanskeligheder i dansk. Den første indsats er til elever i 1. klasse med sprogforståelsesvanskeligheder. Den anden indsats er til elever med langsom og usikker læsning i 4. klasse uden at have ordblindhed.

Resultater fra både PISA- og PIRLS-undersøgelserne viser, at 19 procent af danske børn og unge har så utilstrækkeligt et læseniveau, at de har svært ved at erhverve sig viden gennem læsning. Dertil kommer at ca. 6 procent af eleverne i begge undersøgelser er fritaget på grund alvorlige læse og skrivevanskeligheder som fx ordblindhed.

Bedre hjælp og støtte til elever med læsevanskeligheder kan have betydelige konsekvenser ikke kun for eleven selv, men også for samfundet, idet bedre læsefærdigheder giver øgede muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og bedre forudsætninger på arbejdsmarkedet i voksenlivet.

Børne- og Undervisningsministeriet har derfor øremærket midler til udvikling og afprøvning af indsatser, der kan støtte de grupper af elever, som enten har sprogforståelsesvanskeligheder eller lettere læsevanskeligheder, idet der mangler virkningsfuld undervisning for disse to grupper.

Formål

Formålet med udviklingsprojektet er at understøtte skolernes og kommunernes arbejde over for elever med to forskellige former for vanskeligheder i dansk og at bidrage med bud på undervisningsmateriale, der understøtter elevernes sprogforståelse eller deres læsefærdigheder.

Metoder

Udviklingsprojektet har forskellige faser. I første fase udvikles og afprøves undervisningsmaterialet i de to indsatser på en håndfuld skoler. Denne fase foregår fra primo 2024 og frem til sommeren 2025. I projektets anden fase afprøves undervisningsmaterialet på lidt flere skoler, og denne fase foregår fra foråret 2025 til sommeren 2026. Resultater fra undersøgelsen forventes offentliggjort i foråret 2027.

Udviklingen og den efterfølgende evaluering bygger på kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Der gennemføres blandt andet et kontrolleret forsøg, hvor nogle elever modtager den udviklede undervisning, mens andre ikke gør.  

VIVEs andel i projektet

Projektkoordinator Mette Friis-Hansen er projektleder på projektet, mens seniorforsker Vibeke Myrup Jensen er projektmedarbejder. Endvidere deltager en række medarbejdere fra VIA. VIA er ansvarlige for udvikling af undervisningsmaterialet og den kvalitative undersøgelse, mens VIVE er ansvarlig for de kvantitative undersøgelser.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Mette Friis-Hansen
  • Projektmedarbejdere

    Vibeke Myrup JensenMette Vedsgaard ChristensenHenrik Balle NielsenNina Berg GøttscheJulie Hjorth IngstrupJohanne Landin Ohnemus

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet
  • Samarbejdspartnere

    VIA University College
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev