Youth Outside work and education

I både Norge og Danmark står en betydelig gruppe unge uden for job og uddannelse. Gruppen betegnes ofte som NEET – unge, der hverken er i arbejde, uddannelse eller anden form for kompetencegivende aktivitet. Men NEET-begrebet dækker over meget forskellige situationer. Nogle unge står kun uden for i en kort periode, mens andre oplever længerevarende og mere komplekse forløb.

Fokus i forskningsprojektet ”Youth Outside work and education” er at identificere de unge, der har størst risiko for langvarig eksklusion. Projektet bygger videre på tidligere forskning fra VIVE, der har nuanceret klassifikation af sårbare NEETs. I dette projekt vil vi blandt andet se på, hvordan forhold tidligt i livet – for eksempel skolegang, forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, helbred og kontakt med kriminalitetsområdet – kan hænge sammen med senere eksklusion. Ved at sammenholde norske og danske registerdata undersøges det samtidig, om risikofaktorerne er de samme i de to lande. Sammenligningen kan også vise, om forskelle i uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder og velfærdsindsatser har betydning for, hvilke unge der ender uden for job og uddannelse.

Sammenligning mellem Danmark og Norge giver indblik i risikofaktorer

Formålet er at skabe en mere præcis forståelse af, hvilke unge der er i risiko for langvarigt at stå uden for job og uddannelse, og hvilke forhold der kan være tidlige tegn på en sådan udvikling. Projektet undersøger, hvordan unges uddannelses-, arbejdsmarkeds-, helbreds- og sociale forhold hænger sammen med risikoen for langvarig eksklusion, og hvordan disse sammenhænge udvikler sig gennem livet. Der lægges særligt vægt på, om risikofaktorerne varierer mellem forskellige grupper af unge og mellem Danmark og Norge. Den komparative analyse giver mulighed for at undersøge, om bestemte risikofaktorer går igen på tværs af landene, eller om de er tæt knyttet til de enkelte landes institutioner og politikker. Det kan give et bedre grundlag for at identificere unge i risiko og for at sætte ind tidligere.

Resultaterne fra forskningsprojektet skal kunne bruges af politikere, myndigheder og praktikere til at målrette forebyggelse og opfølgning. Samtidig skal projektet bidrage til en bedre forståelse af, hvordan tidlige livsbetingelser kan forme unges muligheder for at deltage i uddannelse og arbejdsliv.

Projektet kombinerer registerdata med kvalitative interviews

Projektet kombinerer analyser af danske og norske registerdata med kvalitative interviews. Registerdata gør det muligt at følge unge over tid og undersøge, hvor længe de står uden for job og uddannelse, hvilke karakteristika de har, og hvilke faktorer der er forbundet med risikoen for langvarig eksklusion. De danske og norske data analyseres på sammenlignelig vis, så vi kan undersøge ligheder og forskelle mellem de to lande. Den komparative analyse giver mulighed for at skelne mellem forhold, der ser ud til at være generelle risikofaktorer for unge, og forhold, der kan hænge sammen med forskelle i de to landes uddannelses-, arbejdsmarkeds- og velfærdssystemer.

De kvantitative analyser suppleres med livsforløbsinterviews med unge, der står uden for job og uddannelse. Interviewene giver indsigt i de unges egne erfaringer, deres veje ind og ud af uddannelse og arbejde samt deres møde med offentlige tilbud. Projektet gennemføres desuden i tæt samarbejde med praktikere og andre relevante aktører. På den måde kombineres forskningsmæssig viden med erfaringer fra praksis, så resultaterne både kan bruges til at forstå udviklingen og til at styrke fremtidige indsatser.

Samarbejde mellem VIVE og Nordlandsforskning

VIVE vil have ansvar for den danske del af de kvantitative analyser samt den overordnede projektledelse af arbejdspakken vedrørende identifikation af risikofaktorer og komparativ analyse af de unge i henholdsvis Norge og Danmark. Nordlandsforskning i Norge har den overordnede projektledelse af projektet.