Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 22. JAN 2026
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse

Evaluering af prøveforsøg

Tre forsøg med nye prøveformer i afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu

Udgivelsens forfattere:

  • Martin Williams Strandby
  • Mikkel Giver Kjer
  • Torbjørn Rota Knudsen
  • Emilia Søland Andreasen
  • Marianne Mikkelsen
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Marianne Mikkelsen

    Senioranalytiker

    23 46 23 52
    mami@vive.dk
  • Martin Williams Strandby

    Senioranalytiker, cand.scient.pol.

    33 69 77 77
    mast@vive.dk

VIVE har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i fagene afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Fokus er på sammenhængen mellem forsøgsprøven og de faglige mål i fagene samt på selve afviklingen, bedømmelsen og karaktergivningen – og på erfaringer med nye teknologier som generativ kunstig intelligens. Samlet set er den overordnede vurdering af forsøgsprøverne i afsætning A og matematik G positiv, mens den overordnede vurdering af forsøgsprøven i matematik F er blandet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har iværksat tre forsøg med prøverne i afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Ambitionen med de tre forsøgsprøver er at udarbejde mere hensigtsmæssige prøveformer, der både fremmer mestring og faglighed inden for de enkelte fags faglige mål og kernestof, men også afhjælper snyd med digitale hjælpemidler, herunder generativ kunstig intelligens (eksempelvis chatbots som ChatGPT).

VIVE har evalueret forsøgsprøverne med henblik på at etablere grundlag for, at der kan træffes beslutning om, hvorvidt forsøgsprøverne skal afløse de eksisterende prøver. Evalueringen baserer sig på spørgeskemaer blandt undervisere og elever/kursister samt interviews med udvalgte undervisere.

Resultater

Evalueringen af forsøgene med prøverne i afsætning A på hhx og matematik G på avu viser, at både underviserne og eleverne generelt har et positivt syn på prøverne. Underviserne oplever, at der er god sammenhæng mellem undervisningen og prøverne, og at de bedre kan vurdere elevernes faglige kompetencer end ved den ordinære prøve i fagene. I begge forsøg ses der positivt på brugen af digitale hjælpemidler – herunder generativ kunstig intelligens i forsøget med afsætning A på hhx.

Evalueringen af forsøget med prøven i matematik F på eud viser et mere blandet resultat. Der er generel opbakning blandt underviserne til den mundtlige del af prøven, men uenighed om nytten af den skriftlige del af prøven uden hjælpemidler.

I alle tre forsøg er karaktererne højere end i de ordinære prøver. Underviserne vurderer dog, at karaktergivning fungerer godt i de nye prøver. De mener ligeledes helt klart, at de er i stand til at give eleverne/kursisterne en retvisende bedømmelse. Datagrundlaget og sammenligningen er dog på et usikkert grundlag, og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvorfor der er denne forskel i karaktererne.

Udgivelsens forfattere

  • Martin Williams StrandbyMikkel Giver KjerTorbjørn Rota KnudsenEmilia Søland AndreasenMarianne Mikkelsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev